Monday, March 26, 2018

Vinter

Selvom vi er i marts måned er det stadig koldt. Foråret lader vente på sig når vi taler om varmegrader.
Fuglene virker ligeglade de er i fuld sving med at bygge reder. Det er lyset der påvirker dem.
Nå, nok om naturen.

Vejret har været stille og lyset har været næsten ok. Solen skinner men jeg er gået i skygge da jeg har besluttet mig for at fotografere et nyt garn udendørs. Nyt er garnet ikke men nye farver er kommet til butikken. Nye skønne nordiske farver. Strikkegarnet er den lækre babymerino Genziana. Dette garn er jeg vild med ligesom mange andre.

Thursday, March 22, 2018

Exploration Station

Et sjal af Stephen West.
Jeg viste forleden dag hvilke garner jeg har valgt til dette sjal. Nu med en 4. farve i kvaliteten Sierra Andina. Et godt valg. Jeg bliver glad for sjalet. Et lille godt råd, sæt en markør på retsiden således ved du hvilken side du strikker på, der er mange vende pinde. En lille detalje jeg kan lide ved sjalet, det er at Stephen West bruge I-core som kant. Det giver sjalet den sidste finish. Man skal bare huske at strikke I-core lidt løsere end andre kanter, dette for at gøre den mere elastisk.

Som du kan se er jeg ikke færdig endnu.

Wednesday, March 21, 2018

Spindeaften

Det at spinde er hyggeligt. Du kan lave dit eget garn til det du gerne vil strikke, hækle eller væve.
Mange tror at det er svært men et lille råd til dig som gerne vil lære at spinde, brug ½ time et par gange om måneden eller når du har tid. Du kan også vælge at finde et sted hvor der er nogle der spinder sammen. Dette kan anbefales da du møder nye mennesker og det er mega hyggeligt. Det kræver selvfølgelig at du har en rok hvis du vil spinde. Har du ikke en rok er du altid velkommen til at kontakte mig hvis du vil prøve at spinde.

I går var en af de aftener hvor jeg havde inviteret andre spindere indenfor. Vi var 2 personer og det var mega hyggeligt. Jeg vil gentage sådan en spinde aften senere. Jeg vil lægge det ind i min kalender på min side således at du altid vil kunne finde en dato.

Jeg fik ikke spundet så meget, 25g blev det til. Jeg kan anbefale at starte med Merino Space. Her er det farve 31.

Tuesday, March 20, 2018

Sjaler

Det har i nogle år været populært at strikke sjaler fra designeren Stephen West hvilket jeg på mange måder har stor forståelse for da manden er meget farverig. Han har udgivet 2 bøger på engelsk, 1 med sjaler og en med trøjer/pullover. Den første bog med sjaler blev oversat og udkom i efteråret. Bogen på dansk bliver nærmest revet væk jeg nåede dog at holde et eksemplar tilbage til mig selv.
Jeg lod mig lokke til at strikke et af hans sjaler og her til morgen har jeg fundet garnet frem.
I min bunke er der blå strikkegarner, KnitCol, Bucaneve og WoCa. Jeg har slået op til sjalet Exploration Station og vælger nu at lade en 4. farve være med. Den fjer farve bliver en ensfarvet lys grå i kvaliteten Sierra Andina.


Monday, March 19, 2018

En pige poncho

Det er nogen tid siden jeg gik igang med at strikke en pige poncho og nu er den færdig.

Jeg har strikket denne poncho i en størrelse 14 år i strikkegarnet Klara farve 27. Dette garn er 55% uld og 45% bomuld. Garnet er til en pind 4 - 4½ men jeg har strikket på pind 5 da jeg strikker lidt fastere end opskriften siger. Jeg har en lav rullekrave istedet for en høj. Jeg har fundet nogle lækre træknapper som kun er til pynt hvilket er en god ide da man på den måde kan holde ponchoen samlet.
Du finder opskriften her. Den er nem og hurtig at strikke.
Du har også muligheden for at købe et strikkekit som du finder her.
Er du blevet lidt vild med denne poncho da har du en mulighed for at købe den færdige model.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails