Wednesday, May 04, 2011

Valkning af strik

Jeg har valket/filtet strik mange gange. Jeg har prøvet flere forskellige metoder. Jeg har valgt at beskrive 2 metoder som du kan føle dig sikker på at bruge. Den ene metode er i vaskemaskine og den anden metode er i tørretumbler.

For begge metoders vedkommende gælder det altid at strikke en prøve som er ca. 25 x 25cm.
Tæl antal masker pr. 10 cm samt antal pinde pr. 10 cm. Du skal være præcis med dine mål da det er dette lille stykke forarbejde der får betydning for slut produktet.
Dette skal du gøre hver gang du vælger et nyt garn som du ønsker at valke/filte.
Nu skal det strikkede lægges i vaskemaskinen og en smule sæbe kommes i maskinen. Det bedste sæbe er flydende Uniren.
Min vaskemaskine vil helst at der er 3 kg tøj i tromlen førend den yder sit optimale. Så derfor skal du lægge nogle gamle håndklæder eller cowboybukser med således at der samlet er 3 kg (inklusiv din prøve). Når jeg skriver gamle håndklæder så er det fordi at noget uldgarn gerne vil filte over  på det materiale som også er i maskinen.
Hvis du har mulighed for at indstille graderne så vælger du 30 grader, hvis du ikke kan det så vælger du finvask som oftest er 40 grader.
Når denne prøver kommer ud af vaskemaskinen skal du selvfølgelig vurdere om emnet er som du ønsker det færdige resultat skal være. Hvis ikke så gentager du processen indtil du har det ønskede resultat. Du skal ikke hæve temperaturen fordi du ikke er tilfreds første gang. Bliv ved 30 grader.
Nu skal prøven måles.
Nu kan du lave alle de beregninger til trøjer, huer, vanter, tasker og alt det andet som du finder på.
God arbejdslyst!

Vælger du at bruge tørretumbler skal du først lægge prøven i vand med sæbe. Også her gælder det at bruge Uniren.
Kan du indstille varmen så gælder igen at vælge den laveste temperatur.
Prøven skal alene i tørretumbleren. Måske ikke så energivenligt.
Start med 10 minutter og se hvordan prøven ser ud. Gentag indtil prøven har det ønskede resultat.
Det er ikke meningen at prøven skal blive tør så hold hele tiden emnet vådt.
Med tørretumbler metoden har du mulighed for at åbne lågen. For mange er dette en nemmere måde at styre en valkning.
god arbejdslyst.

Jeg kan godt li' at man kan se den strikkede eller hæklede struktur.

6 comments:

Unknown said...

Hej.
Jeg ved at dette indlæg er adskillige år gammelt, men jeg har først fundet det nu. Jeg har flere gange valket sutsko i vaslemaskinen, og de er blevet som jeg ville have dem.

Nu har jeg så strikket en hule til mine katte og jeg har valket den i vaskemaskinen. Det er ikke efter en opskrift, jeg har bare prøvet mig frem.
Den er ikke blevet helt fast nok i filten og har en tendens til at falde sammen.

Jeg vil nu prøve din version af valkning i tørretumbleren, så jeg bedre kan styre det. Jeg har bare et par spørgsmål:
1: jeg gennemvæder min hule (som nu allerede er filtet) med sæbevand, trykker det værste vand ud og så er det ind i tørretumbleren?
2: skal sæben skylles ud efterfølgende når jeg har opnået den fasthed jeg ønsker?

Håber på at høre fra dig snarest.
Med venlig hilsen Gry

Denblyviol said...

Hej Gry
Tak for din hilsen. Beklager jeg ikke har fået svaret dig tidligere. Jeg tænker du allerede har afprøvet min metode.
Til 1. spørgsmål, det er korrekt forstået.
Til 2. spørgsmål, det vil altid være en god ide at skylle sæben ud når det ønskede resultat er opnået. Hvis det ikke gøres vil sæben gulne det færdige resultat.
Varme klem, Irene!

Unknown said...

Hej Irene

Jeg vil lige hurtigt høre om jeg skal bruge sæbe til at valke i vaskemaskine?

Mvh

Christine

Denblyviol said...

Ja, men ikke ret meget. Det er bevægelsen af dit strik der valker samt det varme vand. Start på 30 grader og gentag hvis det ikke er nok.

Unknown said...

Har læst flere steder at man godt kan filte på 60 gr.. jeg gør det oftest på 40.

Denblyviol said...

Unknown, dety er også ok ved 40 grader men så heller ikke højere hvis du gerne vil kunne styre valkningen.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails