Thursday, July 28, 2011

Ord og bemærkninger

En travl dag næsten uden ord og med ganske få bemærkninger!
Fuglene er ved at samles, hmm!
Et stemningsbillede i Skjern Å

Wednesday, July 27, 2011

Sommerstrik

Det er da helt forrygende dejligt vejr.
Om lidt bliver cyklerne pakket! Ud til fjorden med picnickurven indholdende vores aftensmad og strikketøj!
Nu må vi se om der er et hjørne ledigt til os.

Nyd resten af aften alle I dejlige mennesker derude!


Stemningsbillede fra Skjern Å.

Tuesday, July 26, 2011

En ny udgave

Som jeg viste Jer i går har jeg lavet noget nyt.
Det betyder store forbedringer i butikken.

Monday, July 25, 2011

Nyt banner

Der bliver leget her på matriklen som aldrig før.
Det er billeder der bliver leget med, stadigvæk vil du sikker sige eller bliver hun da aldrig færdig hihihi!
Det er et nyt banner til mine nyhedsbreve, der kommer sikkert flere af slagsen! Det er sjovt men tidskrævende og dejligt afslappende.
Her er et forsøg:

Sunday, July 24, 2011

Knapper

Efter at have set denne smarte knap hos flere er det lykkedes mig at tilføje en knap som vises efter hvert indlæg.
Du kan nu enten printe indlæggene ud eller hente dem som PDF filer, smart ik!

Farvegengivelse

Jeg bruger meget tid på bearbejdning af billeder da jeg gerne vil kunne gengive farverne på mine produkter. Enten er der for meget lys eller for lidt. Det er svært, hmm! Det bedste er som i øjeblikket hvor det er overskyet og alligevel så er det svært.
Jeg vil jo gerne tage nogle smukke og lidt spændende billeder jeg er blevet sat på prøve må jeg erkende. Det er rigtigt svært at tage billeder af silke. Det bedste er når silken ligger fladt da er fokus bedst. Resultatet kan du selv se her.
De fleste af de billeder jeg tog forleden er jeg nødt til at gøre bedre på et senere tidspunkt.

Friday, July 22, 2011

Når det endelig skal være

Jeg har flere gange kigget på livet og hvad det kan indholde. Jeg kigger på farver og strukturer!
Det varierer fra det rosa over det de sarte rosa farver fra det gyldne til de mere gule farver af strikkegarn- Det er et stort farveorgie af strikkegarn vi har med at gøre. Prøv at kigge med her. Klik på beklædning, strikkegarn eller mini clutch.

Thursday, July 21, 2011

Koncentration

I morgen må jeg tage mig sammen til at få afsendt det sidste nye!
Måske du er ligesom mig? Selvom sommeren viser sig fra den mest danske side så får jeg nydt tilværelsen alligevel. Deraf følger jo at der er nogle ting som bliver til side sat.

Award eller ej!

Jeg har længe tænkt at få skrevet om awards eller ej. Nu er jeg blevet tvunget en lille smule, da jeg har modtaget en af slagsen.
Det er smukt, sødt, dejligt når I derude kan lide min blog. Jeg bliver så dejlig varm om hjertet. Jeg sætter stor pris på alle Jer der læser med. Jeg er bare ikke en award kvinde. Der er mange jeg gerne vil sende den til men jeg bliver en smule stresset over at skulle finde tid til at gennemse blogs for at vælge et par stykker ud. Det vil ikke være fair da der findes tusindvis af blogs som jeg vil give en award. Jeg vil meget hellere modtage en lille bemærkning i ny og næ hvis du kan lide det jeg skriver om. Håber I ikke bliver skuffet over denne beslutning som jeg har taget for lang tid siden men ikke har haft tiden til at skrive om.

Wednesday, July 20, 2011

Tiden går

Allerede onsdag og ikke færdig med udsalgsstarten, hmm!
Du kan ellers godt gøre dig helt parat en masse lækkerier. Rester her og der og lige et par hjemmesko og en studietaske og en markedstaske. Det kan godt være der kommer nye varer mens du sidder og kigger tihi :-))

Tuesday, July 19, 2011

Design

Hvordan kan man definere hvad design er? Det er og vil altid være det store spørgsmål til alle kreative mennesker.
Hvis du ved det er jeg da meget interesseret i at vide hvordan det defineres.
Jeg har selvfølgelig selv nogle input.
Designer er jo ikke noget man bare kan kalde sig eller er det?
Kunstner er måske bare noget eller en title man vedhæfter sit navn?
Hvad handler det om?

Jeg kan nævne nogle kunstnere og nogle designere som feks Frank Busk og Vibeke Klint
Disse mennesker har en kunstnerisk uddannelse bag sig. Er det det som beskriver og definerer hvornår du er kunstner.
Eller hvornår kan du bruge titlen designer? Er det påkrævet at du har en uddannelse som designer eller hvordan er det.
Jeg ved der er mange ude i landet som mener de er designere selvom det ikke er tilfældet.
Nogle bruger deres respektive kanaler til at promovere sig selv eller det som de har frembragt. Ikke fordi der er noget forkert i det men alligevel så vil jeg sige: Han har jo ikke noget tøj på!



Er dette design eller bare et forsøg på at blive offentlig kendt? Jeg mener ikke en håndarbejds uddannelse gør dig til designer eller gør det?

Sunday, July 17, 2011

Dagens arbejde

Jeg har brugt det meste af weekenden på at gøre klar til det helt store sommerudsalg. Jeg har ikke haft tid til det tidligere selvom jeg gerne har villet.
Jeg har også nået at fotografere imellem regnbyerne ikke fordi det har regnet mærkbart i dag.
Der er stadig nogle varer som ikke er på plads i netbutikken men vi rider jo ikke samme dag vi har sadlet.

Jeg har fotograferet silkepongé idag nu skal billederne lige igennem synskontrollen og bearbejdes en smule.



Men her er et ubearbejdet billed. Nogle farvekort blev det også til.

Friday, July 15, 2011

En tekstil revolution

Tænk om tekstilindustrien i Danmark kunne samarbejde med vindmøllefirmaet Vestas. De ville kunne frembringe færdig strik hurtigere end vi tidligere har kunnet. 
Jeg håber der er nogle i DK som kan være igangsættere.
Hvad taler jeg om.
Prøv at se denne video fra Youtube og tænk over hvor mange vindmøller vi har i DK som kun producerer elenergi.

Wednesday, July 13, 2011

Gammelt venskab

Jeg har fået mit livs bedste oplevelse i går. Det er bare en af de bedste. Du kan måske huske hvem jeg har drukket te sammen med for ca 20 år siden. Jeg som troede han måske ikke længere levede!
Du har måske allerede gættet hvem jeg taler om, nååhh nej hvordan skulle det være muligt, tiiihiii :-))))

Det er selvfølgelig Gordjo som jeg havde besøg af for ca 20 år siden. Gordjo er Wodaabe og normadehøvding af sin stamme. Du skal bladre ned til 10. december 2006.



Denne gang drak vi kaffe sammen og spiste mine hjemmebagte havregrynskager.



Efter kaffen fik Gordjo set det smukke Skotske Højlandskvæg som går på vores marker.

Sunday, June 26, 2011

Ferie

FERIELUKKET: 1. juli - 5. juli (begge dage inkl), vores telefoner er også lukket men læg evt en besked og vi vil svare hurtigst muligt. Du kan selvfølgelig bestille varer i netbutikken som vil blive afsendt hurtigst muligt efter 5. juli.·

Tuesday, May 17, 2011

Åbningstider

Der er flere der har spurgt til mine åbningstider her i de kommende helligdage.
Du kan se min fysiske butiks åbningstider her

Det våde element

Hvem sagde regnvejr.
Vi trænger til det.
Nogen ønsker det om natten. Sådan har jeg det ikke men jeg er jo også indendørs.
Efter dette skema er det jo ingenting vi får af nedbør i dag.

Monday, May 16, 2011

Blomster

Jeg har for lang tid siden bestilt nogle blomster fra England, helt præcis nogle Dahlia eller hvis du bedre kender dem som Georginer.
Jeg har ventet længe på disse knolde eller hybrider.
Jeg modtog dem i sidste uge ca 75 af slagsen.

Der bliver ingen synlige blomster i år. Først skal de lige gro i disse krukker. De ser lidt sølle ud lige nu men de bliver pænere, krydser fingrene.

Dagens glæde

Jeg blev da dejlig glad da jeg åbnede blogger her til morgen.
Mit indlæg om besøg var tilbage.

Det var et dejligt besøg jeg havde i sidste uge. Dejligt at gense noget familie. Dejligt med hyggesnak.

I får lige et billede at hygge Jer med. Her en smuk klokkelyng som blomstrer på heden om 1 måned.

Thursday, May 12, 2011

Besøg

Det meste af formiddagen har jeg bagt når der ikke var kunder altså. Det er lige sin sag at huske hvad jeg var igang med. Kager eller kunder, hmm.
Du har det sikkert på samme måde...
En af mine søskende kommer sammen med en af min ældre mostre (snart 95 år).
Vi skal nyde vores eftermiddagskaffe sammen. Senere laver jeg lidt lækkert mad.
De bliver her til i morgen.
Det bliver hyggeligt. Strik og snak.

Her er et billede fra en af de gange min moster besøgte os. Her dog begge mine mostre.
Vi drikker kaffe på en af træk færgerne i Skjern Å.

Wednesday, May 11, 2011

Løsdele

Jeg elsker når man kan købe tingene hver for sig. Du har det måske på samme måde.
Det sæt jeg viste dig i går vil inden længe kunne købes hver for sig og i andre farver. Sættet har jeg kaldt "Knold og Tot" Hvis du selv vil strikke vil der selvfølgelig også være nogle flere farver at vælge i mellem.


Et par små "Springfyre" som disse små par er altid en velkommen barselsgave.
Det er tydeligt at et nyt kamera står øverst på ønskeseddelen.

Vi arbejder stadig på højtryk for at få hel butikken til at præsentere sig pænest muligt, så hold øje med hvad der sker.

Tuesday, May 10, 2011

Rækkevidde

Jeg har flere gange villet se hvor langt man kan komme med 1 nøgle garn. Flere gange er jeg blevet overrasket over hvor meget man kan strikke. Du har det sikkert på samme måde.
Der er flere der har spurgt efter en opskrift på trøjer til de mindste i strømpegarn.
I vinters har jeg strikket dette lille sæt til den helt nyfødte. Opskrift er på vej. Huen har i mellemtiden fået flæser, kan selvfølgelig udelades hvis det er til en dreng.



Jeg blev igen overrasket mere end jeg længe har været. Der er kun brugt 100g strømpegarn til hele sættet og der er stadig en rest tilbage.

Monday, May 09, 2011

Respons

Det kunne være sjovt at høre hvordan mine opskrifter eller strikkekits gennem tid er  blevet modtaget.
Hvordan går det feks med at forstå mine opskrifter, jeg forestiller mig at der bliver strikket derud ad uden problemer.
Hvordan går det feks med min poncho Afrika som ses nedenfor?

Jeg tager nok ikke fejl når jeg forestiller mig mange forskellige skønne udgaver af denne poncho.
Den er nu også tilgængelig i en sommerudgave.

Sunday, May 08, 2011

Dagens overraskelse

Jeg har haft en god dag.
Mange indtryk i Pakhus 16.
Desværre var der for mørkt til mit kamera selvom jeg har blitz ville det ikke. Sådan er automatiske kameraer desværre engang imellem.

Istedet får du et billede af et sødt dyr som vi fandt i vores vestlænge og blandt vores byggematerialer.

Saturday, May 07, 2011

Udflugt

Jeg er ved at pakke kurven til en hyggeudflugt. Egentlig skulle vi et par piger afsted med der kom lige et par aflysninger. Det betyder at jeg må tage afsted alene. Lidt trist men vi tager turen en anden gang sammen.
Hvor jeg skal hen i morgen?
Jeg skal til et forårsmarked i Odense mere præcist Pakhus 16 som er på havnen.
Skal du også derover så kan det jo være vi ses. Jeg glæder mig. Jeg kender et par stykker af udstillerne. Jeg vil sørge for rigeligt med kontanter man ved jo aldrig om man finder noget man mangler, hihihi.

Det er ikke en bøg men hestkastanie, det minder da lidt om forår når nu man skal til messe.

Regnbuen

Er det ikke helt men næsten.

Det er multifarver af den smukke slags.

Jeg har hæklet både hårelastikker og nålepuder. Har du ikke allerede hæklet mine hårelastikker eller nålepuder så kan det stadig nås.
Jeg elsker dette garn. Jeg bliver bare så glad ved disse farver.



Når nu vi er igang så kom denne på plads. Af dette garn har jeg strikket en sød  sommerbluse uden ærmer. Billeder af det færdige vil komme senere.




Friday, May 06, 2011

Udstilling

Jeg har netop hos Madame set at der på Sophienholm er en udstilling med Kaffe Fassett.
Nu vil jeg finde en anledning til at se denne udstillling.

Vand

Hvis du fik grinet lidt i går af min viden om madpakker så er jeg glad. Når ens begrebsverden er et andet sted og hovedet er fyldt med andet end madpakker så kan det kun blive som i går.

Vand er livgivende for mennesker og dyr. Det er elementær viden. Hvordan kan det så være at vi har overset lige dette punkt. 
En god bekendt sendte en mail om nedbørsmængder gennem vinteren og hele foråret. Tørkeskade sagde vennen. Vi har kun fået 1/4 nedbør af hvad vi plejer at få. Gå igang med at vande var beskeden. Træet har måske nogle blade som ikke er sprunget ud endnu. Måske vi er heldige.

Den sene have vandring i går har nu betydet at flere træer skal vandes, træer som befinder sig i farezonen af at mangle vand. En lang række af asketræer, vores kastanie, den ægte kastanie, valnøddetræet, alle hasselbuskene og flere andre. 
Det er for os af stor betydning at have træer i haven. Så en ekstra indsats vil blive gjort fra nu af og hen over sommeren. 
Træerne betyder læ for os og for alle vores fugle.

Jeg glæder mig til dette syn

Thursday, May 05, 2011

Bøgetræ

Det er jo ikke fordi er der er mange bøgetræer i dette område hvor vi bor. Vi elsker bøgetræer og bøgeskov da den træsort altid har fortalt os at nu er det forår.
Vi har derfor for ca 12 - 15 år siden plantet et bøgetræ i vores have. Vi har puslet og nusset om det.
Vi har gødet og vandet efter reglerne og ikke mere end det.
Her i huset glæder vi os altid til det springer ud. Vi følger nøje hver enkelt lille blad. Det gjorde vi også i år.
Så fik vi lige en gang nattefrost mellem tirsdag og onsdag. I går var alle bladene sorte og frostskadet.

Nu er det vi appellerer til en der ved noget om bøgetrær og hvorfor det sker nu. Det har indtil nu været et sundt træ. Vi tror ikke på at træet kan overleve dette. det skal selvfølgelig fjernes og et nyt plantes.
Hvis du sidder derude og ved noget om vil vi meget gerne have nogle gode råd fremadrettet.
Nedenfor kan du se hvordan bladene ser ud.

Wednesday, May 04, 2011

Valkning af strik

Jeg har valket/filtet strik mange gange. Jeg har prøvet flere forskellige metoder. Jeg har valgt at beskrive 2 metoder som du kan føle dig sikker på at bruge. Den ene metode er i vaskemaskine og den anden metode er i tørretumbler.

For begge metoders vedkommende gælder det altid at strikke en prøve som er ca. 25 x 25cm.
Tæl antal masker pr. 10 cm samt antal pinde pr. 10 cm. Du skal være præcis med dine mål da det er dette lille stykke forarbejde der får betydning for slut produktet.
Dette skal du gøre hver gang du vælger et nyt garn som du ønsker at valke/filte.
Nu skal det strikkede lægges i vaskemaskinen og en smule sæbe kommes i maskinen. Det bedste sæbe er flydende Uniren.
Min vaskemaskine vil helst at der er 3 kg tøj i tromlen førend den yder sit optimale. Så derfor skal du lægge nogle gamle håndklæder eller cowboybukser med således at der samlet er 3 kg (inklusiv din prøve). Når jeg skriver gamle håndklæder så er det fordi at noget uldgarn gerne vil filte over  på det materiale som også er i maskinen.
Hvis du har mulighed for at indstille graderne så vælger du 30 grader, hvis du ikke kan det så vælger du finvask som oftest er 40 grader.
Når denne prøver kommer ud af vaskemaskinen skal du selvfølgelig vurdere om emnet er som du ønsker det færdige resultat skal være. Hvis ikke så gentager du processen indtil du har det ønskede resultat. Du skal ikke hæve temperaturen fordi du ikke er tilfreds første gang. Bliv ved 30 grader.
Nu skal prøven måles.
Nu kan du lave alle de beregninger til trøjer, huer, vanter, tasker og alt det andet som du finder på.
God arbejdslyst!

Vælger du at bruge tørretumbler skal du først lægge prøven i vand med sæbe. Også her gælder det at bruge Uniren.
Kan du indstille varmen så gælder igen at vælge den laveste temperatur.
Prøven skal alene i tørretumbleren. Måske ikke så energivenligt.
Start med 10 minutter og se hvordan prøven ser ud. Gentag indtil prøven har det ønskede resultat.
Det er ikke meningen at prøven skal blive tør så hold hele tiden emnet vådt.
Med tørretumbler metoden har du mulighed for at åbne lågen. For mange er dette en nemmere måde at styre en valkning.
god arbejdslyst.

Jeg kan godt li' at man kan se den strikkede eller hæklede struktur.

Tuesday, May 03, 2011

Kauni

Jeg har længe villet tage nogle nye billeder af Kaunis multifarvede garn uden egentlig at have nået det. 
Nu er jeg næsten færdig og opdager at jeg mangler nogle af farverne. Bare rolig de er blevet bestilt. Dette garn er så populært at jeg bare ikke også kan nå at tage billeder mens garnet er i huset.
du kan se nogen af billederne her nedenfor.
De nyeste kommer først.
EYC
ESA
Der er en lang række af smukke farver i dette multifarvede uldgarn. Det er et sandt farveorgie når man kigger nærmere efter. Der er en farve til en hver lejlighed og noget for en hver smag. Jeg har svært at vælge nogen bestemt. I øjeblikket er der ca. 33 forskellige farver eller farvekombinationer som du kan vælge imellem. Garnet er i øvrigt rigtigt flot når det bliver valket/filtet. Prøv at strikke en taske og valk den derefter. Det er sjovt at filte jeg vil give dig nogle arbejdsanvisninger således at du ikke vil opleve nogen fiasko. Det tager trods alt nogen tid at strikke en taske eller noget andet. Det vil jeg lige vende tilbage til.

Monday, May 02, 2011

Mad og historie

Eller historie og mad.
Her i weekenden har jeg haft en bog i hænderne som vil være et løft til vores daglige vaner.
Det er om mad og vores historie eller på en anden måde "Historien om danskernes mad i 15.000 år". Bogen er udgivet af Fødevareministeriet. Læs mere om bogen her.

Strik og inspiration

Kan du li' at strikke eller hækle?
Kan du li' at udveksle ideer med andre?
Kan du li' at dele med andre?
Kan du li' at høre om andres ideer?
Kan du li' KAL (knitalong)
Kan du li' at være blandt de første som får nogle nyheder?

Det kan være at denne strikkegruppe er noget for dig.

Vi snakker om strik, hækling, materialer, udstillinger og alt det som handler om det at være kreativ.
Vi snakkker ikke om vores private liv.
Har du lyst til at være med så tilmeld dig her.
Når du tilmelder dig så skriv lidt om dig selv dette er et krav for at blive optaget. Det er kun mig som læser det du skriver, det vil ikke blive offentliggjort.

Lidt hygge skal der til men hvad skete der lige med kameraet?

Sunday, May 01, 2011

Antik og gammel

Jeg elsker gamle ting men i en modereret mængde. 
Der er ikke noget bedre end at komme i genbrugsbutikker og dem er der mange af i mit område. 
Det er ikke nogen bestemte ting jeg kigger efter.
I går fik jeg lige tid til at besøge en af disse butikker og fandt denne helt fantastiske kande som jeg kan bruge til vanding af udendørs blomsterne.

Saturday, April 30, 2011

Uldgarn og hænder

Der har været ekstra hænder i arbejde det sidste lange stykke tid.Vi har arbejdet i højt gear eller tempo. Dette kun fordi vi har spolet stort set alt Shetlandsgarnet således at du lige kan gå igang med at strikke.
Jeg har brugt tiden på at være fotograf og kontorist mens mine små medarbejdere har lavet det hårde arbejde.
Vi mangler bare lige at lave et farvekort. Vi har egentlig lavet det men manglede poser. Sådan kan det jo gå. Håber vi bliver færdige med disse farvekort i den kommende uge.
Der er et hav af muligheder med dette garn og du kan finde det her.

Sunday, April 24, 2011

Økologisk

I går eftermiddags fik jeg endelig fotograferet det lækre økologiske garn som "Blade oppe og nede" er strikket i. Du kan finde det her.

Det er også blevet muligt at kunne købe det færdige strikkekit "Blade oppe og nede" her.

Wednesday, April 20, 2011

Savn

Udover at forår betyder havearbejde så får jeg en længsel mod de sydligere himmelstrøg.
Det bliver heller ikke en tur til mit elskede Italien i dette forår. Det bliver hårdt at undvære. Vi har bare så mange ting i gang at denne tur må vente. Toget kører ellers på fredag men uden os, øv.


Jeg må også undvære dette lækre måltid som er lidt af en tradition.

Tuesday, April 19, 2011

Forår

Betyder havearbejde.
Det er begyndt at være varmt udenfor. Selvom vi ikke har en særlig pæn græsplæne i øjeblikket så er det nødvendigt at sætte fælder for mulvarpene. På dette punkt har jeg fået mig en hjælper af den mere narturlige slags. Han kom ligeså pænt i går og afleverede den som tak for god forplejning. Aflevering var ligeforan vores hoveddør.

Værsågod den er til dig men klap mig lige.
Til den skarpsindige læser, ja så har katten været i slåskamp derfor et sår på bagbenet. Han har forsvaret sit territorie.

Tuesday, March 15, 2011

At leve i uvished

Jeg har været hjemmefra i weekenden.
Jeg har været sammen med en hel gruppe dejlige filtekvinder.
Vi kunne gøre lige det vi havde lyst til.
Vi levede i vores egen lille verden.
Vi levede i en uvished om alt det som sker i verdenen.

Da jeg kom hjem var verdenen næsten vendt op og ned. Nej, ikke hos mig men ude i Japan.
Vi lever i et lille trygt land.
Vi havde en hyggelig weekend.
Vi filtede.
Vi kunne ikke gøre andet.

Jeg vil dele en side med Jer som viser billeder før og efter i Japan.
Det er ikke for sarte sjæle.
Prøv at kigge her.

Monday, March 14, 2011

Håndarbejdsmesse

Jeg er igang med planlægning og pakning til Håndarbejds Messen i Middelfart. Vi glæder os altid til denne messe da vi på denne måde møder mange af vores kunder.

Monday, March 07, 2011

Halvdelen af himlen

Himlen er delt i to. Mand og kvinde. Husk det.

Nyt personale

Jeg har prøvet det mange gange! Det at skulle ansætte nyt personale.
Mit personale bliver altid kun ansat i korte perioder til løsning af bestemte projekter.

Jeg har nu ansat Lotte som skal være her i 4 måneder. Hendes første arbejdsdag var i dag. Det er gået rigtig godt.


Hvor ville jeg da ønske at disse tulipaner snart var synlige i haven.

Thursday, March 03, 2011

Kulturtur

Han har gjort det mange gange før, altså stået på scenen. Han har bare aldrig stået der helt alene, helt alene er han nu ikke, han vil være på scenen sammen med sin guitar. Hvem er han, det er såmænd Peter A.G. som er gået solo.
Min veninde har inviteret mig til hans solo koncert i aften. Det foregår i Vostrup Musikhus. Du kan finde lidt mere info her.  

Monday, February 28, 2011

Overgivelse

Jeg er ikke meget for det.
Har de sidste par dage forsøgt at skubbe det fra mig.
Har hørt god musik samtidig med indtastning af posteringer i regnskabet.
Manden har lavet stærk krydret mad til mig.
Jeg har spist en del appelsiner.
Jeg har drukket meget kamillete.

I dag ville kroppen bare ikke mere.
Nu ville kroppen blive i sengen. Det nytter bare ikke noget når der skal arbejdes. Jajaja, i seng med dig. Ned under dynen.
Her må jeg så lige blive et par dage tror jeg.
Jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke kan overholde det. Skal lige betale regninger, skal lige gøre det hele lige nu.

Bøger

kan jeg ikke få nok af. Det er på samme måde som med gadgets, bøger fylder bare noget mere.
Det er ikke kun fagbøger jeg har mange af. Min skønlitteratur fylder ikke helt så meget som de faglige men de fylder.
Jeg elsker krimier, ikke de brutale ej heller dem med vampyrer men en god gammeldags Agatha Christi kan jeg læse igen og igen. Idag læser jeg næsten kun bøger på engelsk, dette udelukkende for at huske mit engelsk.


Sunday, February 27, 2011

Gadgets

Kan jeg slet ikke få nok af.
Der er nogle dejlige kvinder som forstår mit behov for al dette sjove tilbehør, der er også nogen som ikke kan forstå det men dem om det.
Bare et lille eksempel på en som forstår mit behov - Jennifer (jeg kender ikke hendes blog hvis hun har en sådan).
Vi er i læsegruppe sammen - WhoDuKnit. Vi læser krimier på engelsk/amerikansk. Vi diskuterer bøgerne og strikker noget som kan matche krimien.
Vi har mange sjove swaps - hvor vi skal sende lidt til hinanden. Den sidste swap var omkring Kyndelmisse i USA hedder det Groundhugs Day. Nedenfor kan du se alle de lækkerier som kære Jennifer sendte til mig.

Saturday, February 26, 2011

Strikdesign

Udenfor regner det. Manden er ikke hjemme. Nu har jeg slukket lyset i butikken og eftermiddagen har jeg helt for mig selv. Jeg er i godt selskab med to ting som skal laves. Det bedste er min strikkede kjole "Morgenfruer til kvinder". Garnet er mit eget multifarvede 8/2 garn. Alle beregninger er færdige mangler kun lige at strikke et stykke mere så alt kommer til at passe.


Den anden gode ting er regnskab, det tager en del tid at få alle posteringer på plads. Jeg skal jo svare moms her en af dagene. Jeg vil sætte et stykke musik på så freden kan sænke sig.

Monday, February 21, 2011

Mandens arbejde

På denne årstid kan det være svært at have udearbejde.
Det at skulle ud i denne kulde så er det rart at have en strikket uldtrøje. Da manden kom hjem nævnte jeg ganske stille om et par uldne underbenklæder kunne bruges, men manden ønsker sig en ny ulden striktrøje i stedet for. Jeg har tidligere strikket nogen trøjer til ham og vil da gerne opfylde hans ønske.
Min dejlige mand ønsker sig en stribet trøje men ikke af multifarvet garn, hvilket jeg i første omgang tilbød for at spare tid, manden ønsker sig en trøje af Dansk Pelsuld i disse farver som nedenunder. Min mand hører til de meget beskedne mennesker, han ønsker ikke at pålægger mig yderligere arbejde.
Er du interesseret i disse farver kan jeg kun nævne at de vil være tilgængelige i butikken inden længe.




Jeg vil tænke som et stykke musik eller som et stykke poesi, jeg elsker min mand  derfor!

Du tænker sikkert hvordan kan manden grave i dette frostvejr, jaaaah, han SKAL og de har fundet en speciel skovl til dette frostarbejde.

Thursday, February 10, 2011

New look

Her til aften (læs efter butikkens lukketid) har jeg været hos frisøren.
Du kender det sikkert når ens frisør lukker og man skal finde en ny. Man vil jo ikke gå til en hvilken som helst. Jeg har været rådvild og her kom en god veninde mig til hjælp.
Jeg har fået mange gode råd om vask, føn, farvning og alt det som bare er godt at vide om hår. Selv mine meget buskede bryn har fået en omgang.
Det er helt sikkert min frisør vil fremover være Tanja fra Hair Design i Skjern. En meget kyndig kvinde.

Jeg har desværre ikke et billed.

Wednesday, February 09, 2011

Ensfarvet Kauni

Vejret idag har været et ok vejr. 
Da forretningen har fået nye forsyninger af Kauni ensfarvet og Kauni effekt ville jeg benyttet mig af det overskyet vejr til en billed serie.
Nu skal resten af eftermiddagen bruges til offfentliggørelse af billeder. 


Jeg har da også noget der skal pakkes til weekenden. Forretningen udstiller i Vejlby-Risskov hallerne den kommende weekend.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails