Saturday, January 26, 2013

Læsegruppe

Jeg har vist nok fortalt det før at jeg er med i en læsegruppe på nettet. Medlemmerne i gruppen er fra hele verden. Vi læser krimier fra hinandens lande. Vi fremlægger det vi synes om de forskellige forfattere og deres værker. Indholdet bliver selvfølgelig også snakket igennem.
Jeg forsøger at få bøgerne på engelsk dette for at kunne holde mit engelsk ved lige.
Vi er alle strikkende/hæklende så vi har lidt mere end krimierne tilfælles.
Flere gange om året laver vi "swaps" jeg kan ikke finde det rigtige ord på dansk men i det store og hele sender vi forskellige lækkerier fra vores respektive lande eller område samt en krimi. Lækkerierne er selvfølgelig strikkegarn og lidt spiseligt.
Lige nu er vi igang med en Valetins Day swap!
De danske butikker har ikke rigtigt fået disse varer på hylderne så det har været lidt vanskeligt for mig at finde noget der passer til temaet.
Derimod har jeg fra søde Bonnie modtaget alle disse lækkerier! På billedet mangler nogle lakridser og slikkepinde begge med chokoladesmag, mums!
Tusinde tak, Bonnie! Din pakke er på vej!


Friday, January 25, 2013

Workshop

Jeg er kommet igang igen med at tage ud at undervise. Det er nogle år siden sidst ;-)))

For at tage tingene lidt bagvendt:
For nogle måneder siden var der nogle kreative kvinder der tog initiativ til et kreativt værksted nogle km fra hvor jeg bor. En super god ide.
De kalder sig "Den kreative kaffekop". De har fået nogle lokale stillet til rådighed i Forsamlingshuset i Sønder Bork. Her kommer både børn og voksne i alle aldre.

Da de gerne vil inspireres lidt var jeg blevet inviteret til at undervise i går aftes.
Når jeg tænker på det er så nyt var antallet af fremmødte ok.

Workshoppen handlede om huer og havde "Kronprinsessen i centrum".
Så let skulle de ikke slippe så der blev startet med magic-loop og strikning af huer.



Stor var koncentrationen.
Introduktion af ADDI strikkepindene vakte stor begejstring da de jo ellers kæmpede med deres gamle metalpinde. Jubii
Der blev arbejdet ihærdigt og positiv var stemningen over en ny teknik. Næste teknik som at strikke strømper nedefra og op må vi vende tilbage til da denne ene nye teknik fik hjernecellerne igang.
Skal nævnes at der blev ikke strikket mange huer da alle var stærkt optaget af at lære magic-loop.
Takker mange gane for en hyggelig aften.

Tuesday, January 15, 2013

Dejlige vinter

Det har sneet i nat. Jeg elsker sne.
Landskabet bliver så stille!
Ren, ubrugt natur!

Lyden af sne der  knaser når man går i det.
En frisk morgentur gør godt.
Her et par smukke landskabs billeder.


Et forrygende godt lys i dag.


Vores indkørsel.

Det er vist ikke lige nu man skal hygge på terrassen.


Monday, January 14, 2013

En blæksprutte

Kunne jeg godt tænke mig at være idag. Eller jeg kunne tænke mig lidt ekstra timer inden klokken bliver 16.00.
Hvorfor disse ønsker! Min praktikant er kørt i grøften og er blevet indlagt. Ikke alvorligt meen!
Pas på derude når i kører bil!


Friday, January 11, 2013

Nyt til llageret

Har netop lige modtaget en mail fra en af mine leverandører af shetlandsgarn/højlandsuld. Omkring 100 kg eller mere er på vej. Opfyldning af lager hedder det vist, hihihi!
Gamle som nye farver er på vej, neeeej hvor jeg glæder mig.
Det er næsten som juleaften, er den allerede overstået, hihihi!
Nogle af de gamle farver er som denne, håber jeg eller krydser fingre, jeg er blevet lovet denne farve:


Annonce

Dato glemmes næsten.
Lægger sidste hånd på annonce til strikkefestival.
Det er noget der tager tid.
Billedbehandling tager sin tid.
Det kommer næsten til at blive sådanne som nedenfor. Selvfølgelig med noget tekst.


Wednesday, January 09, 2013

Nyt strømpegarn

Har jeg bestilt for laaang tid siden. Nu er det på vej. Jeg har netop modtaget en mail om ca ankomst tidspunkt. Hvor meget der ankommer tja, et sted mellem 70 og 100 kg eller lidt mere, hihihi!
Jeg har ikke engang et billede eller mønster at vise dig, det skal jo først lige strikkes op.

Noget af det er stribet lige som den gamle sok nedenfor!

Kreativ travlhed

I perioder eller faktisk næsten hele tiden er her travlt. Det er rigtig rart og sundt. Det ville jo ikke se godt ud hvis det ikke var tilfældet.
I perioder kan der være så meget at se til at vi helt glemmer at være!

Vi vil være, kreative begge to!

Det kræver en god planlægning at være kreativ. Den planlægning er vi i gang med.

Vi laver lister over det vi vil lave - ikke hvad vi skal nå!

Mandens kreativitet betyder at stuen er næsten færdig (nyt loft og væggene har fået ny skalcem, staves det sådan), der mangler lige et par lister. Inden længe forsættes der i køkkenet, jubii.

Min kreativitet som er planlagt.
1 - 2 filtede kjoler
filte en tekandevarmer med figurer
filte en kaffevarmer med figurer
filte et tørklæde med figurer
et par huer til en workshop i slutningen af januar
mønstre der skal tegnes og gradueres
opskrifter der skal oversættes
opskrifter der skal renskrives og trykkes
garn der skal spoles
ny uld som skal håndspindes, øh skrev jeg virkelig det, hihihi

Denne liste kunne fortsætte jeg vælger at stoppe den her. Jeg vinger af  når noget er færdigt. Det har jeg det godt med.



Monday, January 07, 2013

Filtfigurer

Der er ikke noget mere hyggeligt end at udstandse figurer af nålefilt. Øøh altså næst efter at strikke, hihihi!
Det bliver til smørblomster, mælkebøtter, pileblade, ahornsblade, svampe, violer og hjerter. Den sidste tænker du sikkert først er brugbar om et år, meen der jo noget i februar der hedder Valentinsdag.

Alle disse udstandsninger er ved at blive pakket i poser som du kan se på billedet.

Hele arbejdsbordet er taget i brug. Det tager et pænt stykke tid at sortere og pakke. Labels er der selvfølgelig også lavet.

Det næste der skal ske er at gøre dem tilgængelige i netbutikken. Det bliver ikke lige med det samme.


Saturday, January 05, 2013

Messe

Nu har vi vist fået julet rigeligt længe.
Vi er jo kommet ind i det nye år.

Vi har modtaget en stak rabatbilletter til den nye messe i Rødovrehallen d. 1. - 3. februar 2013.
Rabatten er på 25,- kr. det hjælper da en smule.
Du kan vinde en rabatbillet således:

1. Ved offentligt at følge "Den bly viol"
2. Ved at vise på din blog under din læseliste at du følger "Den bly viol"
3. Ved at kopier dette på din blog og linke til "Den bly viol"
4. Ved at skrive en kommentar til dette indlæg.
5. Ved køb i netbutikken.
6. Ved køb i den fysiske butik.


Vinderne vil blive offentliggjort d. 21. januar 2013

Tuesday, December 11, 2012

Vi juler

Det er rigtig hyggeligt.
Vi fik hentet gran i søndags, i skoven.
Sen eftermiddag fik vi ved fælles hjælp lavet nogle dekorationer!
Vi er så meget sagt!
Manden fik malet mens konen lavede dekorationer! Det er en god arbejdsfordeling!

Der blev lavet en krans til butiks døren samt pynt til stuen.
I må nøjes med at se kransen.

I spejlingen kan I se hvor lidt sne der er tilbage.

Sunday, December 09, 2012

Værtindegaver

Er der noget mere hyggeligt end det!
Jeg gør altid det at have en lille ting med til den kvinde eller mand jeg skal besøge. Det er så dejligt at se modtagerens glæde over at man har tænkt på dem.
I december har vi mange julevisitter derfor har jeg lavet denne lille pakke til diverse værtinder vi skal besøge.
2 glas hjemmelavet paradisæblegelé.
Det smager godt som tilbehør til and og på et stykke ristet brød eller henover en frugttærte. Vi synes det er lidt af en delikatesse!

Hærvejen

Ligger ikke lige i nærheden af hvor vi bor!
Til gengæld glæder jeg mig over at have en kagedåse med et motiv af hærvejen.
Specielt ved juletid bager vi mange småkager hvilket betyder at også denne kagedåse bliver taget i brug.

Kagedåsen er fra småkagefabrikken Kjeldsen i Nr. Snede. Førhen lavede de årligt et nyt motiv på deres kagedåser, denne med hærvejen er en af dem.
Nu er den blevet fyldt med vanilliekranse.


Friday, December 07, 2012

Tiden nærmer sig!

Med hurtige skridt.
Julen er lige rundt om hjørnet. Vi har mange gøremål i øjeblikket!
Vi har besluttet at male stuen og sætte nyt loft op. Det er konen og manden i huset fælles om! 
Der er ikke noget stress.
Vi pynter op i resten af stuerne. Da det er blevet lidt mørkt har jeg ikke noget billede. 

Det som også nærmer sig er status! Hvordan er året gået i butikken, hvad skal med i et status salg, flere af den slags spørgsmål bliver stillet i øjeblikket. Lageroptællingen er færdig mangler at overføre tallene til mit exel regneark. 


Monday, December 03, 2012

Blåt

Kan være mange nuancer.
Denne flotte farve Niagara er en af farverne i garnet Lima fra Rowan.
Dette strikkegarn er lækkert blødt. Det består af 84% baby alpaca, 8% merino uld og 8% nylon.
Jeg blev færdig i sidste uge med denne model "Noelle capelet" fra Rowan hæftet "Winter Warmers".
Jeg har strikket i str M og der var lige 5 - 10 gram tilbage. Jeg har strikket et par ekstra retriller i forhold til det angivne i opskriften, da kanten vippede op hvilket jeg ikke synes om.



Friday, November 23, 2012

Ugen forbi

Når tiden går hurtigt, er det så fordi man er blevet ældre, hihihihi!
Synes lige det var mandag i går!
Eller er det ikke bare fordi man lavet noget man kan li'?
Jeg har nydt hvert sekund i denne uge med masser af gode oplevelser i butikken.
Nu tager manden over i morgen hvor jeg holder fri.
I skulle tage at få en snak med ham i butikken.

For øvrigt så er den nye bog af Lene Holme Samsøe "Suveræn Strik" på vej til butikken
Jeg glæder mig til at bladre i den. 
Hvis du er interesseret kan du forudbestille den her.


Thursday, November 22, 2012

Nyt lay-out

I perioder skal der ske noget fornyelse i en eller anden form.
Jeg har leget lidt her i de tidlige aftentimer.
Jeg håber I kan li' mit nye udseende, hihihi!

Vi er vist sluppet meget godt fra resultatet.
Nogle opdateringer på netbutikken er det da også blevet til.
Nye farver i Kauni ensfarvet 8/2 samt nye forsyninger af den multifarvede.
ES i nye toner.


Vingummibamser

Spiser jeg sjældent men disse har jeg spist et par gange med øjnene.
Jeg kunne bare ikke stå for dem.
De fås i fire farver.
Bamserne samler de lækre bambus strømpepinde fra ADDI.
Det er så smart lavet at størrelserne har hver deres farve eks 2.0 og 2½ er rød.
Se selv.



Strømpepindene kan købes her hos Uldgården.

Friday, November 16, 2012

Dagens gøremål

Selvom vejret er lidt grumset skal der arbejdes.
I dag skal jeg have nået at lave en fotoserie. Hvilket betyder jeg derefter skal arbejde i Photoshop.

Det er jo ikke hver dag vejret er ok til fotos. Jeg krydser lidt fingre.
Ellers bliver det kun til indendørs arbejde, læs (regnskab).

Lige nu ser mit skrivebord egentlig ok ud. Det kan være meget værre.



Nyd fredagen!


Wednesday, November 14, 2012

Julegave

Bliver det måske.
Jeg har ikke helt besluttet mig endnu hvem der helt præcis skal have dette lidt lækre sjal/stola.
Skal det være min moster på 96 år eller min svigermor på 84 år. Det er en lidt svær beslutning.
Den sidste har for ikke længe siden fået en trøje så måske er beslutningen slet ikke så svær.

Jeg kan jo også vælge at give det til en af mine søstre som jeg normalt ikke er på julegave med.
Jeg har bare to dejlige søskende som måske trænger til lidt forkælelse.

Jeg kan jo også vælge at være egoist og beholde det selv men jeg mangler ikke!



Stolaen er denne Kirkwall fra Rowan.

Hvis du selv er interesseret i at strikke den så kan jeg nævne at den ikke er svær at strikke.
Garnet der er brugt er Felted Tweed fra Rowan.


Friday, November 09, 2012

Konkurrence

Er mange ting!
Det kan være og er ofte blandt mennesker!
På arbejdspladser, i skolen, i hjemmet!
Tit sker det at det bliver til stress.
Dette sker ofte for kvinder, mændene skjuler det men det er der.

Hvorfor nævner jeg nu dette.
Praktikanten og jeg skulle se om vi kunne stresse hinanden.
Et forsøg på at lave samlebåndsarbejde.
Konkurrencen gik ud på hvem der hurtigst, pænest og selvfølgelig blev først færdig med at pakke 20 poser uld samt sætte etiketter på.
Hvem der vandt får I ikke at vide men sjovt var det.

Ulden vi pakkede var det kryds kartede Tyroler bjergfår.


Wednesday, November 07, 2012

En god dag

Har det været.
Jeg har det meste af dagen pakket og lavet opdateringer på netbutikken.



Af dette garn Navy kan du hækle et par grydelapper eller to. Du kan snildt bruge hæklenål 4.
Eller hækle en pude til sofaen.
Det kan da iøvrigt være du mangler et hæklet indkøbsnet. Det har jeg hæklet til mig selv for et par år siden.
Jeg kombinerede med garnet Fruit. Opskriften skal jeg lige have gjort tilgængelig i netbutikken.



Monday, November 05, 2012

Gamacher

Når vi nu er så godt igang med at gøre os vinterklar så kan jeg da lige vise et billede mere.
Nej, der skal ikke fnises eller grines!



Vi er helt udsolgt i lige den blå farve men andre farver kan du finde her.
Et par Hyggegamacher med snoninger strikket på pind 8, det kan da kun gå fremad.
Opskriften er nu tilgængelig her som en PDF-fil.

Strømpebukser

Er jeg igang med at strikke.
Jeg frøs meget sidste vinter. Da jeg ikke har lyst til det igen er jeg nu bedre forberedt.

Jeg er ikke kommet så langt, jeg er lige starte på benene. Jeg har lovet mig selv at når jeg kom hertil må jeg påbegynde et nyt strikketøj.
Jeg strikker på en 200 cm rundpind med teknikken magic-loop. Jeg bruger denne metode da jeg helst vil undgå montering.

Garnet jeg har valgt er en ensfarvet som bund og et Kauni effekt garn til striber.


Friday, November 02, 2012

Samarbejdspartner

Af og til sker det at man får nogle nye henvendelser og tilbud eller at nogen åbner en dør for en som giver nogle flere adgangsveje og muligheder. Hvor det da lyder kryptisk.

Kort og godt, vi har fået en ny samarbejdspartner til produktion af vores ensfarvede merino
den som vi sælger under filte-og spindefibre. Den nye ensfarvede merino er 18 micron den vil komme på lager i det nye år.

Derfor sælger vi ud af vores ensfarvede merino som er 19 micron.

Du kan nu købe ½ kg til 140,- kr eller 1 kg til 275,- kr. Du blander selv farver.

Vi retter beløbet manuelt.

Tilbuddet gælder så længe denne fiber er på lager.
Ulden finder du her.





Tuesday, October 23, 2012

Kreative dage

Nu er det ved at være tid.
Er i gang med at pakke og finde gode tilbud frem.
Det foregår i Fredericia den kommende weekend 26. - 28. oktober. Du finder flere informationer ved at klikke her.
Du finder os på stand 1280.
Vi ses.





Wednesday, October 03, 2012

Har du lyst

til en tur til Aalborg Kongres-og kulturcenter den kommende weekend. Du kan læse mere om det her.

Da jeg ikke kan bruge frimærker på Jer alle har du her mulighed for at downloade nogle rabatbilleter.
Vi ses.


Monday, October 01, 2012

Alpaca

For nogen tid siden ankom de nye farver i det lækre alpaca strikkegarn Sierra Andina.
Jeg har egentlig haft nogle planer om at strikke en cardigan til mig selv men det må vente lidt endnu.
Du kan se de nye farver her nedenfor og du kan købe dem her.


Sunday, September 30, 2012

Mandag

Betyder starten på en ny arbejdsuge.
Det bliver en travl uge da jeg skal pakke og gøre klar til en messe i Aalborg næste weekend.
Messens åbningstider kan du finde her.

Det betyder bestilling af bil.
Lave lister over det medbragte.
Finde diverse design og kigge dem igennem.


Det bliver næsten sådan som på billedet.




Friday, September 28, 2012

Fridag

Er et sjældent begreb her i huset!

For nogle måneder siden tog jeg en beslutning som jeg har nydt lige siden.
Jeg har taget mig det privilegie at holde fri om lørdagen. Ikke at butikken derfor holder lukket, næ den passer min mand for mig.

Han er blevet god til det. Han er hyggelig at have i butikken. Han nyder det faktisk ret meget.
Han er blevet helt god til det der med løbelængder. Hotline eksisterer stadig.


Thursday, September 27, 2012

Undren

Jeg sidder her hver dag!
Det er min arbejdsplads!
Det er mit værktøj!
Et af min arbejdsredskaber er lige foran mig!

Det er også stedet for kommunikation!
Jeg når kun ganske lidt rundt i space!
Jeg ser mange skønne blogs!

Jeg ville gerne lægge kommentarer mange af de steder jeg kigger!
Jeg vil bare ikke vælge nogen ud da jeg har en oplevelse af at forbigå andre!
Forstå mig ret!
Jeg elsker at læse og følge med der hvor jeg kan!





Vores Sankt Hans Urt blomstrer!

En lærestreg

kan man egentlig godt kalde det når planlægningen går fløjten.
Det har været en god travl dag som jeg ikke havde planlagt.
Kassevis af garn ankom, havde jeg glemt det at det skulle ankomme, hmm måske!
Alt andet planlagt måtte derfor tilsidesættes.
Jeg tror praktikanten grinte højt af min planlægning.

Der var lige nogle hæfter med i kasserne. En af dem er Tweed Collection.

En anden er Winter Warmers

Den trejde var Wintertide
Disse 3  hæfter er alle med dansk oversættelse. Nu skal jeg bruge lidt tid til at gøre disse tilgændgelige. Du får selvfølgelig mulighed for at købe dansk oversættelse til bøgerne.




Wednesday, September 26, 2012

Jævndøgn

Det er helt fænomenalt at sidde her tidlig morgen, nyde sin kaffe, se alle fuglene samle sig for at flyve sydpå. 
Fugle trækket er ikke lige startet. Den sidste måned har der været show på himlen tidlig morgen og sen aften.

Mængden på himlen er ved at tynde ud.
Den sidste fugl er snart fløjet. 
Der er ikke længe til vi har jo trods alt passeret jævndøgn.
Jævndøgn havde vi den 22. september.
Dagene bliver kortere.
Efteråret har vist sine tydelig tegn.





Monday, September 24, 2012

Design fra Rowan

Magasin 52 rummer nogle spændende modeller hvoraf nogle er lavet af Marie Wallin.
De fleste af hendes modeller er inspireret af Hebriderne hvoraf Orkney er en af dem.



Marie Wallin har ladet sig inspirere af det barske nord østlige terræn i Skotland hvoraf Shannon er en af dem.



Der er nogle gode modeller til mænd. Dem vil jeg vise Jer senere.

Jeg nåede det

Engang imellem sætter man sig nogle mål. Det kan enten værre over kort eller længere tid.
Da jeg så vejrudsigten i morges var mit mål at nå en billedserie inden regnen satte ind.

Mit mål blev nået.

Nu har det regnet i et par timer eller tre og jeg har også nået at lave billedbehandling samt opdatere netbutikken med de gamle og nye farver i garnerne



Felted Tweed











Kid Classic.



Sunday, September 23, 2012

Morgenstemning

Vågner denne dejlige mandag morgen.
Nyder lyset som er anderledes.
Det er morgenkoldt. Efteråret er godt på vej.
Nyder stilheden.
Ligger stadig i min lune seng.
Der rumsteres i den anden ende af huset.
Duften af kaffe breder sig.

Må op at nyde kaffen inden den begyndende arbejds dag.

I må alle have en rigtig dejlig mandag selvom det tyder på regn senere i dag.




Hyggesøndag

Der er ikke noget bedre end at vågne til tørvejr og solskin. Man bliver så dejlig glad.

Jeg har valgt at dagen skal være total afslappende og ren hyggedag.
Dagen skal bestå af strik og kun strik.
Indimellem skal der spises og måske en lille morfar.

Tidligere på dagen fik jeg taget nogle billeder af vores smukke dahlia i vores indkørsel.Måske det bliver et nyt banner.


Friday, September 21, 2012

Kreativ

Har min praktikant været den sidste uge.

Det er jo ikke fordi hun ikke er en kreativ person, hun har bare ikke været det hos mig kun hjemme.

Nogle hyggelige filtede brugsting til hjemmet er blevet lavet.
En kaffevarmer, 2 forskellige musemåtter/bordskånere. Fire farver er det vist blevet til.


Thursday, September 20, 2012

En god dag

Har det været.

Det har stået ned i stænger - periodisk. Der er kommet meget vand - ingen vandpytter, det er jo ren sandjord.

Efter lukketid ud at tjekke frugten om den var plukkeklar. Det har jeg gjort i et stykke tid nu - altså tjekket frugten.

Vi har ventet med længsel.

Nu var dagen kommet til de første æbler kunne plukkes. Vi har været meget spændt på resultatet.
Ikke de store mængder men store æbler. Største æble vejer lidt over 300 gram. Det er spiseæbler. Det er jo  et helt måltid med den størrelse.



Pærer blev det da også til. De er om noget lækre. Et lille fad pærer.Værsgo at spise.



Wednesday, September 19, 2012

Boganmeldelse

Det måtte jo ske på et tidspunkt at BOGEN blev anmeldt af nogen som ved lidt om det.

I dag ankom et af de blade som jeg abonnerer på GAVSTRIK.

Det var da dejligt og varmede en lille smule at BOGEN blev anmeldt med søde og pæne vendinger.

Du sidder sikkert og tænker HVILKEN bog.

Det er den lille søde bog som du slet ikke kan undvære.

Den hvori  alle de hæklede dyr er i.

                                                HERLIGE HÆKLERIER




Opskrifter

Har jeg mange af. Både af andres og mine egne. Både blade, bøger, magasiner har jeg stående med et hav af opskrifter.

Det tager tid at lave en opskrift.
Det tager tid at være på internettet og lave opdateringer.

Jeg gør mit bedste for at du kan få det seneste eller bare få adgang til noget af det jeg laver.

Det jeg vil sige er at en stor del af min opskrifter til baby og børn nu kan købes på netbutikken.
Nogle af opskrifterne kan du også købe via Ravelry, det kræver bare at du har en konto (login)

En af opskrifterne er denne sag.

Monday, September 03, 2012

Hør

Dette indlæg er ikke et danskkursus. Ej heller et kursus i noget andet. Det er så enkelt at det danske sprog kan være så svært at forstå.

Dette ord "hør" har flere betydninger alt efter hvordan man udtaler bogstavet "ø".
Jeg har fundet 2 betydninger og der findes sikkert flere.

Den første betydning er:
"Hør" lige her. Hør er her et udsagnsord.

Dette strikkegarn er lavet af "hør". Hør er her et navneord.

Det er pudsigt hvilke tanker man kan få fordi man ønsker at vise et nyt garn.

Garnet er 100% hør med en løbelængde 1400m/100g eller sagt på en anden måde et 28/2 garn.

Jeg har strikket en lille prøve og vil strikke nogle flere når jeg har tid.
Lige nu skal du se garnet som ligger på cones og som vi er ved at spole i 100g og 50g. Hvis der er interesse for dette garn vil det komme i flere farver.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails