Thursday, March 20, 2014

Islænderstrik

Jeg vil så gerne have strikket en islænder i mit lækre pladegarn. Jeg har taget tilløb til det et par gange men har måttet erkende at jeg ikke har nået det. Jeg skal nok komme dertil på et tidspunkt. Hvis ikke nu så til efteråret. Når jeg så gerne vil i gang er det fordi jeg har fået nogle lækre farver på hylden og flere vil komme. 2 af farverne kan du se her nedenfor.
Pladegarn til en Islænder

Husker du så glemmer jeg!

Vi har travlt, vi løber stærkt og så alligevel er vi meget tilbagelænet!

I september efterlyste jeg nogle kvinder til at hækle/strikke vimpler. Jeg har aldrig fået takket Jer som sendte mig de skønneste vimpler.
En stor tak til Gudrun som har en skøn blog og til Dana Watsham for hendes finurligheder i vendestrik.
Da jeg havde fødselsdag i søndags og samtidig var på messe i Middelfart. Ja hvad var mere nærliggende end pynte standen med en ranke af vimpler. Jeg håber I alle nød synet ligeså meget som jeg gjorde. Tak til alle Jer der gjorde min dag festlig.
Nedenfor kan i se hvordan vimplerne blev brugt.
Vimpler og ranker på standen i Middelfart!


Thursday, February 13, 2014

En hyggeligt visit

Det er en af de gode dage hvor søde Conny kigger forbi og gi'r en hjælpende hånd.
Næsten i samme sekund at Conny havde lagt jakken ankom en ny sending strømpegarn.
Ca 37 kg nåede vi at sætte bandaroler på.
Der blev sagt ih og åh og hvad eller hvilken farve skal jeg nu strikke. Vi fik grint lidt ad os selv. Sådan et par garnnørder.
Noget af det strømpegarn der ankom er et jeg burde kalde Mads Christensen men det har navnet Ringel.
strømpegarn look-a-like Mads Christensen

Flere pakker garn blev der også pakket.
Nu skal jeg så bare have lagt det hele ind i netbutikken.

Jeg har til min overraskelse set at nogle kommentarer åbenbart er blevet slettet, hmm!

Wednesday, February 12, 2014

Et sted at få lidt inspiration

kan være i bladet Håndarbejde Nu.

håndarbejde nu


Det sidste nummer af bladet er netop ankommet med posten.
Her findes en anvisning på en strikket halsedisse med ryasyning.




Halsedisse med ryasyning

Designet er fra Halla Ben og opskriften finder du her.

Fandt denne anvisning på rya på Youtube

Det er helt sikkert en jeg vil prøve at strikke.

Thursday, February 06, 2014

Når man ikke ved

hvad man skal bruge tiden på! Lad os bare kalde det sådan for det er jo ikke sandheden.

Der findes et verdens omspændende strikkeforum "Ravelry". Jeg har været medlem siden 2007 tror jeg.
Jeg hører åbenbart ikke til de hurtigste blandt snegle. Det er først her til aften at mit indre ur synes jeg bør stashe mit varelager eller garnsalg på dette helt fantastiske forum.
Det er noget der virkelig kræver sin kvinde at lægge garn ind der.
Nå ja, Rom blev jo ikke bygget på en dag, vel!
Bliv endelig ikke chokket over min adfærd!

Nedenfor kan du se et af de garner jeg har lagt ind!
Garnet Baroque på Ravelry

Tuesday, January 28, 2014

Trunk show

Jeg er begyndt at overveje at lave nogle trunk-show.
Jeg er i gang med nogle overvejelser om emner.
Ikke fordi jeg mangler materiale det er snarere det at få lavet nogle kompendier som vil være brugbare til undervisning.
Jeg har luftet tanken for nogle personer jeg kender rigtig godt og de synes det kunne være en rigtig god idé!
Nu skal du ikke forvente at jeg har disse kompendier færdig i morgen, hihihi!
Jeg vil selvfølgelig sende nogle  meldinger ud når jeg er klar!
Det kunne være noget om at strikke strømper på en rundpind eller bare bruge en rundpind på en anden måde.
Det kunne også være farvekombinationer.
Eller Free-Form teknikker
Eller en enkel måde at hækle opbevarings elementer!
Der er en lang liste som jeg kan gøre eller lave et trunk-show over!
Lige nu er koncentrationen om Rødovre messen den kommende weekend, ses vi?

Alt om håndarbejde messen i Rødovre hallen!


Monday, January 27, 2014

Start på modeugen 2014

Startskuddet er gået til modeugen 2014.
Ved at følge dette link kan du følge med i udtryk fra modeverdenen.
Modeugen 2014 er startet
Billedet er lånt fra DR's hjemmeside

Saturday, January 11, 2014

En, to, tre garnbowler

Garn bowle i keramik


For et par år siden var jeg udstiller på en messe i Silkeborg.
Der var mange garn stande og knap så mange med garn opbevaring/tilbehør.
Der var en stand hvor man kunne købe keramik knapper og garn bowler.
Jeg er nu indhaver af en. Til Jer som er keramikere kunne det da være en oplagt  at lave.

Jeg er siden gået i gang med at finde en som laver forskellige udgaver og har da fundet denne Etsy shop. Prøv selv at kigge. Jeg får helt lyst til at købe dem alle. Og nej, jeg kender ikke kvinder bag den side.



Fagmesse i Vejle

Om et par timer kører jeg af sted til Vejle.
2 gange om året afholdes der Tex-stil messe i Vejle.
Messen er kun for indkøbere, forretninger og designere.

Jeg skal se efter nogle nyheder og måske have indkøbt lidt forskelligt tingeltangel.
Det betyder at lageret skal fyldes op med tilbehør af forskellig slags.
Nu må vi se om der er nogle nyheder.

Tex-stil messe i Vejle


Jeg skal mødes med 2 kvinder.
Den ene skal have en pose med huer, halstørklæder mm. Dette skal videre til en varmestue i Vejle området.
Den anden kvinde er designer. Et nyt samarbejde skal påbegyndes. Vi skal have lagt en plan for 2014 design.
Det skal da lige nævnes at dem jeg allerede har et samarbejde med forsat laver design til mig.

Friday, January 10, 2014

Skat og sponsorgaver

Jeg ved godt - for nogen er det jo snart selvangivelses tid eller det hele er jo næsten automatisk.

Jeg havde glemt det og vidste det egentlig godt nu ved du det også.

Læs mere på denne side. Jeg laver jo også selv af og til give-aways.




Gaver fra andre end den nærmeste familie
Almindelige gaver i forbindelse med jul, fødselsdag, barnedåb, konfirmation, bryllup, ved fratrædelse, jubilæer, lignende lejlighedsgaver og reklamegaver af beskeden værdi er skattefri.
Får du en gave, som er større, end hvad der almindeligvis er passende, skal du betale skat af den. Det gør du ved at skrive værdien af gaven på din årsopgørelse, rubrik 20. Der er ingen faste grænser for, hvad der en almindelig gave, og hvornår den bliver så stor, at du skal betale skat. Hvis du er i tvivl, kan du ringe til os på 72 22 18 18.  

Gaver, der altid er skattepligtige

Hvis du for eksempel modtager en gave som tak for undervisning eller et foredrag, så er gaven skattepligtig. Gaver, du får tilsendt, og som du eventuelt kan anmelde på en blog, er også skattepligtige, også selvom du vælger ikke at skrive om dem.
Hvis gaven er et gavekort eller en kontantgave, skal du betale skat af beløbet. Ved tingsgaver skal du kun betale skat af den værdi, gaven har for dig.
Du skal selv indberette værdien af gaver. Det gør du ved at skrive værdien på din årsopgørelse, rubrik 20.

Indsamlede penge er i visse tilfælde skattefri

Indsamlede penge, som alene er en anerkendelse af modtagerens fortjenester, er skattefri. Indsamlede penge, der gives til syge/tilskadekomne, personer ramt af ulykke eller katastrofe eller deres efterladte, er skattefri.
Indsamlede penge til andre formål skal modtageren betale skat af.
Er du i tvivl om de indsamlede penge er skattefri, kan du ringe til os på 72 22 18 18.

Wednesday, January 08, 2014

Januarudsalg

GODT NYTÅR
Vi skyder  det nye år i gang med et kæmpebrag af et Januarudsalg.


Januarudsalg hos Uldgården

Da den kreative messe i Rødovre hallerne er snart, vedlægger vi 10 stk rabatbilletter til hver kunde som køber et af vores Januartilbud.
Vi venter nye forsyninger af diverse strikketilbehør i løbet af januar.

Friday, January 03, 2014

Året der gik

Først er jeg glad over at jeg har fået gang i bloggen igen og ikke mindst fordi jeg har Jer søde læsere og blogfølgere.
I har i hele 2013 været gode til at komme med nogle kommentarer hvilket varmer en del da man på den måde ved at nogen har lyst til at følge med i min gøren og laden.
Forsæt endelig med kommentarer da det luner.
Det har ikke været let at komme i gang med bloggen men jeg ved at det betyder en del at få skrevet.
Min produktivitet i 2013 har været opadgående og alligevel lidt stille periodisk. Der bliver ryddet op og jeg er ved at være kommet ud i alle krogene.
Jeg glæder mig til at få vist Jer noget mere i 2014. 
I får lige et par billeder af håndens arbejde.
Mary hue med kvast
Strikket taske på store pinde

Sunday, December 29, 2013

Sidder her

med munden fuld af mad og masser af arbejde!
Er i gang med årets sidste ord eller sidste gerning??


Thursday, December 19, 2013

Julehilsner

er hyggelige.
Jeg sender stadig julekort af den gamle slags.
Jeg elsker at modtage julekort.
Nogle er korte andre lange de sidste endog på flere sider.
De første kort er begyndt at ankomme med posten.
Har fundet nogle kort frem.
Manden er sendt på juleindkøb, gaver, mad og lidt flere kort.

Der skrives julekort

Wednesday, December 18, 2013

Hvad er der sket

med blogger?
Flere af de blogs jeg læser kan jeg ikke kommentere hos!
Er der ændret nogle indstillinger som jeg ikke har været opmærksom på?
Har du svaret?

Spørgsmål om blogger

Thursday, December 12, 2013

Det er lyst i vejret

selvom det er diset!
Fuglene flyver lavt, så lavt at jeg næsten kan røre ved dem, hihihi!
Svaner på vej til heden var tæt på tagryggen. Lyden af dem er enestående. Deres kalden til hinanden, følg mig, følg mig, følg mig!

Havde jeg tid ville jeg være udenfor kun for at få et par enkelte fotos af dem.
Jeg skal arbejde. Der skal pakkes uld som ankom forleden og pakkes pakker.
Svaner



Monday, December 09, 2013

Nu skal arbejdet

begyndes!
Eller hvordan er det med tiden?

Kan vi måle disse forskelle?
Du tænker måske hvorfor denne titel?

Jeg skal i gang med med mine vimpler!
Måske jeg skal kigge i alle mine rester!!
Har jeg mange af dem, hmm!

Nå, ja ligegyldigt hvordan så skal jeg have disse vimpler lavet.

Jeg har valgt farver eller har jeg,  her er det jeg bliver en smule vægelsindet!!
Farverne her er julefarver som modellen også kan hækles i.

Juletræer og vimpler

Jeg har lavet en model som alt efter hvordan den vendes kan bruges på mange måder.

Julehjerter

af glanspapir har vi, her på matriklen, flettet mange af. Hvert år blev der lavet nogle nye og disse blev også hængt på juletræet juleaften.
Vi har nu så meget andet pynt der skal på træet. Vi måtte finde en ny anvendelse af disse julehjerter.

Julehjerter og julepynt


Her er det bjælken på endevæggen i stuen vi har dekoreret med julehjerter.



Friday, December 06, 2013

Borte med blæsten

Hele formiddagen har stået i oprydningens tegn udendørs.
Til det kunne jeg have brugt min havemand men han udeblev.

Affald, papkasser og plastic er nu samlet i sække til lossepladsen.
Isoleringsmateriale hang i buskene som det pæneste julepynt. Hele gårdspladsen flyder stadig af samme slags. Det vil jeg vente med at fjerne til i morgen. Jeg skulle jo nødig være arbejdsløs i morgen.
Et af vores smukke håndlavede fuglefoderhuse er blæst væk desværre. Det bliver en kærkommen julegave.
Som det tydeligt fremgår af billedet var der nogle løsdele som ikke lige var blevet tøjret.

Borte med blæsten


Lige nu og resten af eftermiddagen står på hygge og strik med undtagelse af et par timer. Skal til frisøren og lidt andre småting.

Wednesday, December 04, 2013

I kender sikkert den følelse

En smerte som næsten er som et knytnæveslag.
Hændelser i livet man gerne ville være foruden.
En angst som luer lige om hjørnet.
Nej, jeg er ikke blevet skør eller det der ligner.
Det er følelser som vi alle kender jeg taler om.
Det skrøbelige i mennesket der dukker frem.
Du skal ikke sende en masse medfølende ord eller hilsner.
Du skal heller ikke stille spørgsmål om min angst eller sorg! Jeg ønsker kun at du måske forstår hvordan jeg føler! Ikke mere eller mindre.

Hvad jeg gør ved det?
Jeg kæmper igennem med god musik og strik.

En strikket Admiral!

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails