Friday, March 24, 2006

Legetøj

Endelig har jeg fået den. Efter 6 ugers venten. Kom med posten idag - min nye scanner. Sikke jeg skal lege.

Her er et billede af mig som barn.


Sådan så en konfirmand ud i 1968.


Sådan ser jeg ud idag måske en smule ældre.

Billedet har jeg vævet til min mand i 1983. Trøjen jeg har på er et resultat efter jeg havde sponsoreret nogle elever fra Skals håndarbejdsseminarium for ca 7 år siden - bla Bente Rønberg.
Det var nogle billeder af mig selv.

Thursday, March 23, 2006

Forår på vej.

Nu har lærkerne sunget i et stykke tid, solsortene begynder så småt at gøre sig klar - territorie makeringerne er ikke begyndt endnu - men det varer ikke længe førend vi kan høre solsorte fløjt på tagryggen. Sangsvanerne er begyndt at trække, det samme med grågæssene - de har nu begge gjort det et stykke tid. Foråret bringer nyt liv med sig.

Prøv at nyde synet af denne kalv, er den ikke bare nuttet.
Det er skotsk højlandskvæg.

Tiden flyver afsted jeg har slet ikke nået det som jeg havde planlagt. Der er stadig gang i mit GAAA-tæppe-firkant-strikning, det går langsomt men fremad. Jeg får hele tiden nye ideer til modeller - det er dejligt men - det altsammen skal jo passes.

Frosten er ikke af jorden endnu. Forsythiaen lader vente på sig. Det er påske om 3 uger - hvor bliver foråret af.


Jeg har gjort et sjal - det vejer kun 40 gram - strikket i Merino ekstrafin.

En sød quinde har sendt mig en rigtig god anvisning på hvordan man blogger et sjal. Mine torsdagspiger har jo ikke rigtigt prøvet sådan noget - hva ska man nu det for, det faldt nu i god jord alligevel. Det er jo rigtigt dejligt når nogle vil dele med andre.

Brug denne anvisning når,du skal blogge et sjal.

Det er allerede fredag igen.

Tuesday, March 07, 2006

Forårsrengøring og vintergækker.

Det er så dejligt når solen skinner - på denne årstid, så ved man at foråret og de lyse tider er på vej. Sneen begynder at smelte og det pibler op af jorden med vintergækker. Man for ny energi. Nu er der ikke længe til at uret skal stilles frem.


Desværre opdager man også alt skidtet ude og inde.
Jeg er begyndt min forårsrengøring, det er nødvendigt at komme igang. Jeg har fået ryddet op i min garage - det er lidt sjovt hvad der har gemt sig der. Et gammelt skab, en reol, et skrivebord, en klippemaskine til fårene og noget butiksinventar - jeg tror jeg vil fotografere tingene og prøve at sælge noget af det over QXL. Inden længe vil der være plads til bilen igen.
I år skal jeg slet ikke tænke på læmninger, så nu må der da være tid til at strikke.
Indenfor bliver der vasket fra gulv og til loft. Vinduerne kan jeg ikke kigge ud af, hold da op hvor de trænger til at blive pudset.Nu har jeg fået en lille vintergæk færdig. Strikket i Genziana.

Saturday, February 18, 2006

Gensyn med dejlige mennesker.

Igår var første gang jeg lavede butiks-strik-inn for web-strikkere. Hvad er strik-inn vil den gode læser spørge om. Jooh, se det er strikkeglade mennesker som man inviterer til sit hjem eller i dette tilfælde min butik. Det handler mest om strik, mad, familie, børn og striiiik. Man skal passe på fiberskader eller fibersprængninger. Man skal/bør
tage på rekreation efter sådan en sammenkomst.
Men jeg gør det igen! For disse dejlige mennesker er værd at mødes med igen, igen, igen.

Jeg blev jo så begavet igår. Nu kan jeg pynte mit hus, min krop og ikke mindst mit strikketøj.

Se selv, det er bare flot. Noget er allerede taget i brug, kan I se.

Disse dejlige kvinder turde takke ja til mit gæstebud.
Fra venstre Connie (Rokmama), Sus og Inger.
Jeg glemte helt i al denne hygge at tage et billede af Rokmama med hendes nyerhvervelse.


Nelly, Christa og Annette.
Hvor de dog koncentrerer sig.

Sussi og Anne.

Det var en dejlig dag. Jeg takker alle for at dagen blev så vellykket og hyggelig. Jeg håber at alle kom godt hjem.

Friday, February 10, 2006

Store beslutninger træffes.

Så faldt dommen: torsdags pigerne var meget beskedne i deres udtalelser om min pind. Jaah der er mange muligheder, den skal bare lige have noget teaktræsolie. Jeg finder noget andet på et tidspunkt.


Men her er min bluse som mangler knapper.
Disse skaller passer godt til min bluse.
Nu mangler jeg at sy sidesømme og montere knapperne. Jeg tror der skal flæser i halsudskæringen.



Endelig blev jeg færdig med januarfirkanten. Nu skal jeg ikke være lige så lang tid om februar firkanten.


Her er min påbegyndte februar firkant.
Så har jeg forsøgt mig med forskellige typer maskemakører. Alt det jeg har prøvet fylder for meget i strikketøjet.
Jeg tror jeg vil lave nogle af fiskesnøre og perler. Det kan være jeg kan alliere mig med Connie.

Thursday, February 09, 2006

Lidt godt og lidt flot.

Forleden var jeg en tur ved Vesterhavet. Det er et sted jeg ynder at tage hen når jeg skal luftes.
Jeg hører ikke til dem der leder efter rav, selvom det er flot er det ikke lige mig. Da jeg kom derud var stranden anderledes end den plejer. Havet havde rusket det hele igennem, så stranden var underlig bølget. Jeg går altid i vandkanten, af en eller anden grund. Havet havde rusket så meget i det hele at noget af stranden var væk, og havde efterladt laguner.

Havet efterlader altid noget på stranden pga tidevandet. Jeg fandt bla et stykke træ og nogle østersskaller, jamen siger den kære læser - der er da ikke østersbanker i Vesterhavet. Nej det er ganske vist. Det eneste sted jeg ved der er sådan nogen er i Limfjorden. Jeg tog nogle stykker med hjem, de har ligget i vand nogen dage -
saltet skal ud af skallerne ellers går de i stykker. Det viste sig faktisk at overskallerne var mere skrøbelige end underskallerne. De delte sig i lag - altså i flager. På mange måder et sart materiale men ufatteligt flotte. Det ligner næsten perlemor.

Jeg fik en ide, som jeg tror er brugbar. Jeg vil lave knapper til min trøje, den mangler knapper - de skal helst være store - så disse østersskaller må være perfekte. Da det er håbløst at bore huller i skaller - det er jo som beton (næsten) - vil jeg lime nogle almindelige plastknapper bagpå. Det tror jeg kan holde. Det bliver lidt spændende. Hvordan nu når det skal vaskes? Tjah, jeg bliver nok nødt til at afmontere dem, de vil jo flå den strikkede trøje i stykker. Nuvel de skal først laves til knapper og monteres, så må jeg se tiden an. De skal ihvertfald ikke bare ende i en skuffe. Den tid er slut hvor tingene ikke bliver gjort færdige.

Jeg fandt jo også dette stykke træ, som havet har slebet for mig. Det er også blevet udvandet et par dage. Det var rigtigt flot da det var vådt. Der var en lys plet på træet. Nu ser den ret kedelig ud. Jeg vil give den noget olie, jamen det vil jo fedtet strikketøjet - åh hvad gør. Skal jeg bare smide den ud det er jo bare finér. Skal jeg komme nogen rhinstene på eller noget andet tingeltangel. Jeg har ikke besluttet mig endnu.
Den har jo lige formen som sjalsnål - den kan bruges til et fint sjal.
Den må hvile et par dage, så har jeg nok fået en ide. Tit og ofte kommer ideerne stille og roligt efter et par dage.
Forresten jeg har da glemt torsdagspigerne.
I aften har jeg strikkecafé - det har jeg hver torsdag. Det kan være pigerne har nogle ideer! Det kan være der kommer nogle guldkorn!














Da jeg kom hjem måtte jeg ud i min rosenhave. Der er jo disse flotte afblomstrede knopper.
Jeg har ikke kunnet lade være med at fotografere dem. Det er lidt underligt - de afblomstrede knopper bliver på rosen. Jeg skal have klippet nogen grene af så de kan stå i en vase indenfor.

Tuesday, February 07, 2006


Min dag med bloggen.

I dag har jeg brugt lidt tid på bloggen. Jeg har haft nogle vanskeligheder ved at logge mig på, det er nu løst. Der var nogle ting jeg overså, som feks at jeg bare kunne skifte password, simpelt.
Det næste jeg har brugt tid på var template, kan det mon virke åhh, hvordan gør jeg. Jeg har besluttet mig for at det må blive i morgen, det kan jo sagtens vente.

Nu skal det altså være, nu må det lykkes med de billeder. Der er så mange så de står i kø.
Som jeg lovede tidligere her er min første firkant næsten færdig. Jeg kalder den "find 5 fejl" den skal strikkes om på et senere tidspunkt. Garnet er Bucaneve et 100% merinould som er superwashbehandlet, hvilket jeg synes er en fordel når tæppet engang er færdigt, da det nemt vil kunne vaskes. Nu skal jeg snart igang med februar firkanten hvis jeg skal nå det.

Her er min hyggekrog i Rosenhaven. Jeg glæder mig til jeg kan sidde her og strikke og nyde fuglenes fløjt. De høje roser er Flammentanz, de er blevet meget tætte i det sidste år, så jeg håber og tror at solsortene vil bygge rede her. Sneen er der ikke mere. Mon det snart bliver forår. Jeg har stadig ikke hørt lærkerne, det er gode tegn.

Monday, February 06, 2006

Den bly viol


Min første dag.

Dette er en særlig dag. Jeg har startet en blog, noget jeg troede aldrig ville ske. Men det skete!!!
Man skal ikke altid tænke så meget over hvad man gør, men bare gøre det.
Ikke fordi jeg har en masse tid til at skrive, men det er vigtigt at skrive.
Jeg har lovet mig selv at skrive om mit strik og min rosenhave. Det er to ting i mit liv som det meste af min fritid går med.
Jeg har for nylig meldt mig ind i en webstrikgruppe, jeg tror det var i oktober 2005. Jeg har mødt nogle af de skønne quinder. Første gang var på Koldinghus. Anden gang var hos Dorthe i Esbjerg.
Dette billede er min rosenhave i december 2005.
I dag er der ikke noget sne.

Jeg glæder mig til den 17. februar 2006, da skal jeg have mit første strik-inn. Efter opfordring fra nogle af pigerne laver jeg det som et butik-strik-inn.

Jeg har meldt mig til noget man kalder et knit-along. I dette tilfælde er det et tæppe med mange firkanter strikket i aran-teknik. Jeg har købt en bog rimelig billigt ca. 85,- kr, hvor alle mønstrene er. Min første firkant er ikke helt færdig, men det er tæt på. Her er hvad jeg har nået.
Ja her skulle altså have været et billede, men det blev ikke som jeg ville have det.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails