Jeg har jo lavet prøver i en uendelighed for at lavet disse lidt sjove og nye modeller.

Roser i fuldt flor.
Selv den samme sort kan være så varieret i sit udtryk.

græsplæne samt opgravet jord i nogle måneder. Nu hører vi til de mennesker som hvert år får nogle ideer med haven, så vupti op til naboen og låne traktor med fræser. Så nu er arealet foran huset bar jord, som venter på at blive sået til med græsfrø, men det kan først gøres i august.
Den ihærdige læser vil bemærke at bladene er gnavet og der er vist lus at finde. Det betyder ikke noget da blomsterne må klare det selv, her bruges ingen sprøjtemidler mod utøj eller sygdomme. Vi venter på regn det kan hjælpe ellers laver jeg et afkog af brændenælder og vander roserne med dette. Inden længe er der fyldt med blomster.
Her var vi for nogle år siden. Vi har ikke helt besluttet os for overnatning, men vi tager det som det kommer og hvad der er ledigt. Det bliver nok sidste år vores unge mænd rejser med os. Det skal være lidt en flytte hjemmefra ferie. Vi vil alle fire nyde naturen og hinandens selskab, vi vil rundt og opleve fransk kultur, det kan vi bare ikke få nok af. Det har været lidt travl her på det sidste. Jeg skulle sørge for nogle sommerting blev færdige. Jeg nåede det. Egentlig nogle meget søde sommertoppe. De er alle tre strikket i en ekstrafin 100% merino. Den grønne er vendbar med nogle påsatte hæklede blomster. Den grønne sag er faldet i god jord blandt de unge mennesker der kommer i huset. Der er stor interesse for disse sommerting. Den creme top har et løst ærme, man kan strikke hvis man vil tilføje det senere, ærmet er ikke kommet med pga plads.
Den er blevet rigtig sød med pyntebåndet, som er et 0,5cm bredt satinbånd. Det blev også til en lille bolero med hulmønster, farven på billedet er ultra stærkt, gad vide hvordan jeg havde stilt kameraet den dag. Man kan sætte en lille broche eller en nål. Til alle modellerne er der blevet brugt mellem 100 og 200g garn. Nu er opskrifterne klar og gået i
Et pænt fremmøde på ca. 20 personer. Der blev snakket en del med Lis og jeg tror hun fik skabt nogle nye bekendtskaber. Det er Lis i blåt, jeg selv sidder med ryggen til. De to smilende kvinder ved siden af Lis er Anne, dernæst Inger. Ingers datter går på sit næstsidste år på Akademiet i Kolding - tekstil linien. Jeg har hjulpet hende med nogle kontakter, bla. er det lykkedes at få Tribsen til at sponsorere noget af Thits opgave. Et firma udenfor Ikast vil maskinstrikke en nederdel. Jeg vil egentlig gerne vise tegningen, men den må først blive afløret ved bedømmelsen. Krukkerne med blomster er sat ud i haven, alle mine hortensiaer, mit citrontræ - som jeg i tidernes morgen selv har sået, ja alle planter er sat ud i gårdhaven.
Jeg har fået bagt mit rugbrød, ordnet min have og pådraget mig en kæmpe forkølelse. De sidste efterårs modeller skal igangsættes, jeg skal lige finde nogen der vil strikke dem.

Sommertop hæklet i Jasmin.


Denne trøjer har jeg tænkt til drenge.
Nu kom det gode vejr endelig - hvilket betyder travlhed i haven - for planter og mennesker. Den første påskelilje er ved at blomstre, der går ikke længe førend mine hyacinther blomstrer. Mine riddersporer som jeg selv i sin tid har sået, er spiret frem. De giver læ for mine roser.





Nu har jeg fået en lille vintergæk færdig. Strikket i Genziana.
Fra venstre Connie (Rokmama), Sus og Inger.
Nelly, Christa og Annette.
Sussi og Anne.


saltet skal ud af skallerne ellers går de i stykker. Det viste sig faktisk at overskallerne var mere skrøbelige end underskallerne. De delte sig i lag - altså i flager. På mange måder et sart materiale men ufatteligt flotte. Det ligner næsten perlemor.
Jeg fandt jo også dette stykke træ, som havet har slebet for mig. Det er også blevet udvandet et par dage. Det var rigtigt flot da det var vådt. Der var en lys plet på træet. Nu ser den ret kedelig ud. Jeg vil give den noget olie, jamen det vil jo fedtet strikketøjet - åh hvad gør. Skal jeg bare smide den ud det er jo bare finér. Skal jeg komme nogen rhinstene på eller noget andet tingeltangel. Jeg har ikke besluttet mig endnu.

Her er min hyggekrog i Rosenhaven. Jeg glæder mig til jeg kan sidde her og strikke og nyde fuglenes fløjt. De høje roser er Flammentanz, de er blevet meget tætte i det sidste år, så jeg håber og tror at solsortene vil bygge rede her. Sneen er der ikke mere. Mon det snart bliver forår. Jeg har stadig ikke hørt lærkerne, det er gode tegn.