Tuesday, June 20, 2006


Dufte.

Igår var det havevejr, jeg huskede at tage nogle billeder. I vinters fik vi lagt kommunalt vand ind i huset, hvilket betød at der skulle graves en 6m bred grøft på vores marker, igennem vores græsplæne og indkørslen foran butikken. Nu hører græsplænen ikke til de små af slagsen, ud mod vejen er den vel 50m. Det har ikke været spændende at se disse opgravede render. Desforuden kom min unge hjælpe
r - som plejer at slå græs - med den lidt kedelige besked at hans græsslåmaskine var gået i stykker. Nu har vi i langt tid kigget på en uklippet/vild græsplæne samt opgravet jord i nogle måneder. Nu hører vi til de mennesker som hvert år får nogle ideer med haven, så vupti op til naboen og låne traktor med fræser. Så nu er arealet foran huset bar jord, som venter på at blive sået til med græsfrø, men det kan først gøres i august.
Derfor er det godt at man istedet har roser at kigge på og dufte til. Vi nyder at sidde blandt roserne.

Roserne har ladet vente på sig, det er først nu de begynder at springe ud. De fleste af mine roser er remonterende - hvilket betyder at de blomstrer hele sommeren. Selv nu hvor der kun er knopper - men mange - fyldes rummet af dufte. Det er kun nogle enkelte quatre de saison der er sprunget ud. De dufter helt fantastisk og er brugbare. Af disse kan man lave rosengele, bladene kan bruges i salater og hvis man har tid til den slags - hvilket jeg ikke har - kan man lave sin egen rosenolie. Den ihærdige læser vil bemærke at bladene er gnavet og der er vist lus at finde. Det betyder ikke noget da blomsterne må klare det selv, her bruges ingen sprøjtemidler mod utøj eller sygdomme. Vi venter på regn det kan hjælpe ellers laver jeg et afkog af brændenælder og vander roserne med dette. Inden længe er der fyldt med blomster.
Midt i det hele har jeg mine smukke silkepæoner. De plejer at blomstre i begyndelsen af juli, hvis de
har fået nok vand. Der findes mange varianter af pæon - nu kan jeg ikke lige huske navnet på denne, men det er en ældre sort.
Vores pæoner er blevet klemt inde af alle roserne, så årets nye ide vil være at lave et bed kun med pæoner af alle mulige sorter. Det må vente til august, der skal jo lige laves et forarbejde med jorden.

Min terrasse har fået nye blomster. Da jeg var i byen igår fandt jeg disse smukke nelliker - de dufter fantastisk, de var lidt dyre 3 stk 90kr - det bedste er at det er en staude og de blomstrer helt frem til midten af august. Farven er ikke så god til mine vindueer, men skidt med det, de dufter og er smukke.

Monday, June 19, 2006

Danmark sig selv nok.

En god veninde har her til morgen sendt mig en mail - hun er journalist og får derved alle nyheder. Denne mail har egentlig rystet mig lidt. Vi modtager ikke længere flygtninge til Danmark. Jeg skammer mig over at vide af vi ikke længere vil hjælpe flygtninge.
Dansk Flygtningehjælp laver nu en underskriftindsamling, jeg har allerede skrevet under. Du har muligheden på dette link.

www.1000flere.dk

Jeg arbejder ikke for denne organisation, det er ren menneskekærlighed.


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails