Sunday, July 31, 2011

Filtet kjole

En gang i det tidlige forår var jeg sammen med en kvinde som havde filtet en tunika. Jeg blev en del inspireret. Jeg har længe villet filte en kjole men har ikke kunnet finde tiden.
For cirka en måned siden hev jeg en hel weekend samt en enkelt arbejdsdag ud af kalenderen.
Weekenden gik med at lave mønster som jeg er igang med at redigere. Jeg fandt en metode som er ganske brugbar og som andre senere vil få glæde af.
Den enkelte arbejdsdag blev der filtet helt igennem. Jeg havde lavet et hav af prøver forinden.
Jeg har brugt 3 forskellige oplægnings teknikker på kjolen som er nunofiltet.

Til den filtede kjole har jeg brugt ca 3,5 meter silkechiffon og ca 110g merino uld i striber samt en kontrast til belægning på indersiden.

Thursday, July 28, 2011

Ord og bemærkninger

En travl dag næsten uden ord og med ganske få bemærkninger!
Fuglene er ved at samles, hmm!
Et stemningsbillede i Skjern Å

Wednesday, July 27, 2011

Sommerstrik

Det er da helt forrygende dejligt vejr.
Om lidt bliver cyklerne pakket! Ud til fjorden med picnickurven indholdende vores aftensmad og strikketøj!
Nu må vi se om der er et hjørne ledigt til os.

Nyd resten af aften alle I dejlige mennesker derude!


Stemningsbillede fra Skjern Å.

Tuesday, July 26, 2011

En ny udgave

Som jeg viste Jer i går har jeg lavet noget nyt.
Det betyder store forbedringer i butikken.

Monday, July 25, 2011

Nyt banner

Der bliver leget her på matriklen som aldrig før.
Det er billeder der bliver leget med, stadigvæk vil du sikker sige eller bliver hun da aldrig færdig hihihi!
Det er et nyt banner til mine nyhedsbreve, der kommer sikkert flere af slagsen! Det er sjovt men tidskrævende og dejligt afslappende.
Her er et forsøg:

Sunday, July 24, 2011

Knapper

Efter at have set denne smarte knap hos flere er det lykkedes mig at tilføje en knap som vises efter hvert indlæg.
Du kan nu enten printe indlæggene ud eller hente dem som PDF filer, smart ik!

Farvegengivelse

Jeg bruger meget tid på bearbejdning af billeder da jeg gerne vil kunne gengive farverne på mine produkter. Enten er der for meget lys eller for lidt. Det er svært, hmm! Det bedste er som i øjeblikket hvor det er overskyet og alligevel så er det svært.
Jeg vil jo gerne tage nogle smukke og lidt spændende billeder jeg er blevet sat på prøve må jeg erkende. Det er rigtigt svært at tage billeder af silke. Det bedste er når silken ligger fladt da er fokus bedst. Resultatet kan du selv se her.
De fleste af de billeder jeg tog forleden er jeg nødt til at gøre bedre på et senere tidspunkt.

Friday, July 22, 2011

Når det endelig skal være

Jeg har flere gange kigget på livet og hvad det kan indholde. Jeg kigger på farver og strukturer!
Det varierer fra det rosa over det de sarte rosa farver fra det gyldne til de mere gule farver af strikkegarn- Det er et stort farveorgie af strikkegarn vi har med at gøre. Prøv at kigge med her. Klik på beklædning, strikkegarn eller mini clutch.

Thursday, July 21, 2011

Koncentration

I morgen må jeg tage mig sammen til at få afsendt det sidste nye!
Måske du er ligesom mig? Selvom sommeren viser sig fra den mest danske side så får jeg nydt tilværelsen alligevel. Deraf følger jo at der er nogle ting som bliver til side sat.

Award eller ej!

Jeg har længe tænkt at få skrevet om awards eller ej. Nu er jeg blevet tvunget en lille smule, da jeg har modtaget en af slagsen.
Det er smukt, sødt, dejligt når I derude kan lide min blog. Jeg bliver så dejlig varm om hjertet. Jeg sætter stor pris på alle Jer der læser med. Jeg er bare ikke en award kvinde. Der er mange jeg gerne vil sende den til men jeg bliver en smule stresset over at skulle finde tid til at gennemse blogs for at vælge et par stykker ud. Det vil ikke være fair da der findes tusindvis af blogs som jeg vil give en award. Jeg vil meget hellere modtage en lille bemærkning i ny og næ hvis du kan lide det jeg skriver om. Håber I ikke bliver skuffet over denne beslutning som jeg har taget for lang tid siden men ikke har haft tiden til at skrive om.

Wednesday, July 20, 2011

Tiden går

Allerede onsdag og ikke færdig med udsalgsstarten, hmm!
Du kan ellers godt gøre dig helt parat en masse lækkerier. Rester her og der og lige et par hjemmesko og en studietaske og en markedstaske. Det kan godt være der kommer nye varer mens du sidder og kigger tihi :-))

Tuesday, July 19, 2011

Design

Hvordan kan man definere hvad design er? Det er og vil altid være det store spørgsmål til alle kreative mennesker.
Hvis du ved det er jeg da meget interesseret i at vide hvordan det defineres.
Jeg har selvfølgelig selv nogle input.
Designer er jo ikke noget man bare kan kalde sig eller er det?
Kunstner er måske bare noget eller en title man vedhæfter sit navn?
Hvad handler det om?

Jeg kan nævne nogle kunstnere og nogle designere som feks Frank Busk og Vibeke Klint
Disse mennesker har en kunstnerisk uddannelse bag sig. Er det det som beskriver og definerer hvornår du er kunstner.
Eller hvornår kan du bruge titlen designer? Er det påkrævet at du har en uddannelse som designer eller hvordan er det.
Jeg ved der er mange ude i landet som mener de er designere selvom det ikke er tilfældet.
Nogle bruger deres respektive kanaler til at promovere sig selv eller det som de har frembragt. Ikke fordi der er noget forkert i det men alligevel så vil jeg sige: Han har jo ikke noget tøj på!



Er dette design eller bare et forsøg på at blive offentlig kendt? Jeg mener ikke en håndarbejds uddannelse gør dig til designer eller gør det?

Sunday, July 17, 2011

Dagens arbejde

Jeg har brugt det meste af weekenden på at gøre klar til det helt store sommerudsalg. Jeg har ikke haft tid til det tidligere selvom jeg gerne har villet.
Jeg har også nået at fotografere imellem regnbyerne ikke fordi det har regnet mærkbart i dag.
Der er stadig nogle varer som ikke er på plads i netbutikken men vi rider jo ikke samme dag vi har sadlet.

Jeg har fotograferet silkepongé idag nu skal billederne lige igennem synskontrollen og bearbejdes en smule.



Men her er et ubearbejdet billed. Nogle farvekort blev det også til.

Friday, July 15, 2011

En tekstil revolution

Tænk om tekstilindustrien i Danmark kunne samarbejde med vindmøllefirmaet Vestas. De ville kunne frembringe færdig strik hurtigere end vi tidligere har kunnet. 
Jeg håber der er nogle i DK som kan være igangsættere.
Hvad taler jeg om.
Prøv at se denne video fra Youtube og tænk over hvor mange vindmøller vi har i DK som kun producerer elenergi.

Wednesday, July 13, 2011

Gammelt venskab

Jeg har fået mit livs bedste oplevelse i går. Det er bare en af de bedste. Du kan måske huske hvem jeg har drukket te sammen med for ca 20 år siden. Jeg som troede han måske ikke længere levede!
Du har måske allerede gættet hvem jeg taler om, nååhh nej hvordan skulle det være muligt, tiiihiii :-))))

Det er selvfølgelig Gordjo som jeg havde besøg af for ca 20 år siden. Gordjo er Wodaabe og normadehøvding af sin stamme. Du skal bladre ned til 10. december 2006.



Denne gang drak vi kaffe sammen og spiste mine hjemmebagte havregrynskager.



Efter kaffen fik Gordjo set det smukke Skotske Højlandskvæg som går på vores marker.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails