Thursday, October 31, 2013

Hvad jeg måtte eje!

Da jeg var på Fredericia messen "Kreative Dage" var der mange lækre stande og mange fristelser.
Da jeg selv har en masse garn som jeg sælger af var det ikke lige det mine øjne faldt på. Det vil sige at jeg ikke selv i første omgang havde opdaget bogen men min ene søde hjælper Merete fristede. En bog jeg fluks måtte eje. Det er en bog som der bliver talt en del om hvilket er forståeligt da den bare er lækker.
Jeg har planer om at strikke en af modellerne i mit pladegarn. Bundfarven bliver ensfarvet og mønsteret bliver multifarvet. Det er da herligt når man vil linke til noget at det giver en ekstra arbejde.
Islandsk strik

Wednesday, October 30, 2013

Sidder lige nu og skal sluge en kamel

Altså ikke en rigtig kamel.

Er netop hjemvendt fra min tandlæge med et svar jeg ikke lige havde ventet.
Uh, det bliver dyrt. Skulle nok have sparet lidt op inden dette besøg.
Nå, men jeg får et ung pige smil igen.

I får lige et billede af min have med frugttræer.
Paradisæbler
Alle æblerne sidder stadig på træerne på trods at stormen i mandags.

Tuesday, October 22, 2013

Vennens trøje

For nogen tid siden var der en teststrikker der fik denne lækre trøje færdig.
Den er strikket i det lækre superfine merino uld Amigo.
Trøjen er strikket i dobbeltgarn.
Lukningen er en lynlås. Der kommer en god beskrivelse med i opskriften om hvordan man monterer en lynlås i en striktrøje.
Vennens trøje strikket i Amigo

Monday, October 21, 2013

Kometen kommer

Nu i tunika udgave
Den er strikket af 3 tråde hør og er utrolig rar at have på. Der er brugt 300 gram af Hør/Lino.
Du kan vælge at strikke i 2 tråde merino og 1 tråd hør eller 2 tråde hør og 1 tråd merino. Det giver dig nogle flere valgmuligheder samtidig kan der tænkes sommer eller vinterudgave.
Den kan jo bruges som jeg har gjort med en langærmet t-shirt og lange bukser.
Kometen kommer - tunika

Udtrækning af vinder

Som jeg havde nævnt forleden skulle det være i dag at vinderne af de 3 stk gæstekort skulle udtrækkes.

Alle der har skrevet indlæg på bloggen har fået et nummer. Altså det første indlæg var nr. 1 og det sidste indlæg var nr. 12. Det betyder at de forskellige nr. har haft flere lodder og dermed flere muligheder for at vinde.

Da det skulle gå retfærdig til lod jeg min praktikant udføre lodtrækning og de heldige vindere er:

Lone som har nr 4 da hun var den 4. der skrev et indlæg.
Susanne som har nr. 7
Pia som har nr. 11

Stort tillykke til Jer.
For at få Jeres gæstekort skal I sende mig en mail med Jeres adresse til uldgaarden snabel a uldgaarden. dk
Jeg havde også lavet en konkurrence på Facebook hvor 3 andre gæstekort var i spil. Da der kun var nogle der delte fik 2 af dem gæstekort. Det sidste gæstekort er nu kommet i puljen her på bloggen hvilket betyder at vi har en 4. vinder som er:

Birthe med den første kommentar. Stort tillykke til dig også
Vindere af gæstekort

Saturday, October 19, 2013

Hvor jeg gerne vil hen imorgen!!

Det er søndag i morgen! Det er der vist ingen tvivl om. En dag jeg så vidt det lader sig gøre  bruger til udflugter, udstillinger, familie, museer etc! Jeg har desværre ikke tiden tid det lige nu.
Museet "Den gamle by i Århus" har en udstilling som slutter i morgen. Den handler om hønsestrik. Strikkede genstande af ophavskvinden Kirsten Hofstätter.  Nu håber jeg at denne udstilling af hendes genstande vil blive vist andre steder her i Jylland.

Hønsestrik


70'er bydelen vil jo være der fremadrettet og jeg tror den bydel er et besøg værd, det bliver bare ikke  i morgen.
Fodtøj fra et kollektiv

Friday, October 18, 2013

Naturen er forunderlig

Mens rengøringen var i gang og støvsugeren ingenting sagde. Da måtte jeg bare løbe udendørs med kameraet i hånden. Selvfølgelig kan jeg også lave overspringshandlinger og dette var en af de gode.
Hvorfor jeg måtte løbe! En støj og larm fra luften. En gåse flok så stor som aldrig før. Desværre fik jeg ikke alle med eller sagt på en anden måde, det var umuligt. Det må siges at det var en afbrydelse af de gode.
Jeg ville ønske I havde de samme muligheder! Det har I måske?
Gæssene trækker
Som I kan se en forrygende blå efterårshimmel.

Efterårsferien slutter snart

Jeg har ikke holdt efterårsferie, det er der mange andre der har.
Hvilken smuk afslutning på en ferie. Solen skinner, vind er der ingenting af.  En herlig fredag må det da blive. Og naboens hane galer, det er landlig hygge!
Om lidt skal støvsugeren svinges, vaskemaskinen skal fyldes, oprydning i krogene, og bilag skal bogføres. Sådan bliver min fredag. Hvad skal du lave?
Fredags rengøring!
Hov det er jo et gammelt billede. Der er jo kommet nyt gulv siden.

Thursday, October 17, 2013

Når nu kreativiteten

trænger sig på!
Så tænker jeg på færdiggørelse af opskrifter  og nye ideer. Jeg har lyst til at påbegynde mange nye designs meen jeg vil gerne have mig selv med hele vejen også til det færdige resultat. Det er her der bliver banket hårdt på døren til kreativiteten. Jeg håber du forstår. Jeg har lavet mange prøver og tænkt mange tanker. Det skal snart være. Det er ligesom at går i cirkler igen , igen, igen og igen!
Nyt freeform


Efterårs vejr!

Nu vil jeg iklæde mig regntøj for derefter at plukke æbler i haven.
Det fugtige vejr afholder mig ikke fra at være udendørs når man bare har uld på kroppen!
Det har jeg!
Du får lige et billede fra sidste år!

Frugtplukker

Gæstekort til Fredericia Messen "Kreative dage"

Jeg har 3 gæstekort som du har mulighed for at vinde.

For at deltage i konkurrencen om gæstekortene, skal du ...

  1.Følge *denblyviol* på Bloglovin'
  2. Være tilmeldt offentlig fast læser af *denblyviol* her på siden
  3. Følge *Uldgården* via Google+
..OG
  4.Lægge en kommentar under dette blogindlæg, hvor du fortæller, hvorfor lige du skal vinde (det er ikke nok, at du bare skriver, "jeg er med" ...). Du kan jo skrive om en hyggetur med veninderne eller om dit første strikketøj/hækletøj etc
For hver af de 4 ting øges din chance.

Gæstekort til Fredericia Messen "Kreative dage"


Hvis du har lyst til at DELE konkurrencen på din blog, Facebook etc., bliver jeg super-glad. Du må vise billedet herover, alt det du vil! Du må selvfølgelig også gerne følge *denblyviol* via Facebookhttps://www.facebook.com/pages/Den-bly-viol/113176828694351, tilføje bloggen på din blogliste o.s.v.. Det giver god følelse!

Konkurrencen slutter 21. Oktober 2013 og vinderen offentliggøres derefter hurtigst muligt. Husk selv at tjekke, om det bliver DIG! 

Vil du være med?
Det håber jeg, og jeg glæder mig til at læse alle jeres {garanteret} spændende historier!

Wednesday, October 16, 2013

Spoleapparetet arbejder

Det arbejder på højtryk.

Vi er ved at klargøre til Fredericia.
Nye farver i 2 af vores bedste kvaliteter strikkegarn.
De nye farver i kvaliteten Amigo er netop ankommet. Du har mulighed for at bestille den i vores netbutik allerede nu. Jeg tror disse farver vil være velkommen hos mange.
Jeg er selv helt vild med disse farver.
Lace strikkegarn merino, kvalitet "Amigo"

Friday, October 11, 2013

Æblets dag!

Fejres hvert år rundt om i landet på nogle forskellige datoer. Dette selvfølgelig i forhold til hvornår sorterne er plukke klar. Oftest i oktober nogen steder i september.
Nogen steder kan man den dag få presset sine æbler til saft som på Trapholt, andre steder er der selv-pluk, nogle steder holdes fest som feks i Sakskøbing. Det får man da helt lyst til at deltage i.

Mosaik med æbler

Fejø holdes der også en stor fest på Æblets dag i morgen. De har også lavet en mosaik af æbler.


Mosaik af æbler

Vi er ikke så kunstneriske anlagt som i Sakskøbing og på Fejø.
Hos os får du mulighed for at smage de forskellige æblesorter: Aroma, Ingrid Marie, Gala Must, Jonagold. Vi har ikke selv-pluk men du har mulighed for at smage og købe æbler fra disse sorter.  Vi har vejet æblerne af i 1 kg poser. Ønsker du større mængder skal du selv medbringe kasser.
Tidsrummet er det samme som vores Lagersalg 13.00 - 16.00

Thursday, October 10, 2013

Lagersalg!

Nu på søndag 13.00 - 16.00 har du mulighed for at gøre et godt køb.
Vi har fundet mange lækkerier frem.
Mange forskellige garn kvaliteter af egen import samt fra nogle kendte firmaer.
Vi vil selvfølgelig ikke røbe hvilke garner der er med på vores LAGERSALG.

Flere af vores udstillingsmodeller har du mulighed for at købe til nedsat pris.

Der er kaffe og te på kanden så kig forbi!
Vores adresse er

Uldgården
Fjerbækvej 12
Vostrup
6880 Tarm

Lagersalg hos Uldgården




 

Wednesday, October 09, 2013

Internationalt marked i Ringkøbing

Besøgte manden i går på vej hjem fra arbejdet. På torvet i Ringkøbing var en af staderne et par Italienere med alle de hjemmegjorte sager.
Manden min købte en gave med hjem til mig da jeg skal være alene på matriklen et par dage.
I ved jo, ellers ved I det nu, at jeg er Italien freak.


Italiensk kageæske!

Gaven var smukt indpakket ligesom i filmen "The Godfather", I ved ham der bliver sendt i byen efter cannolis.
Det er lige det der er i den smukke æske.
Hvor skal jeg da hygge mig i morgen med disse lækkerier.
Jeg kan desværre ikke huske navnene på de forskellige kager. Du kan måske hjælpe?
Den nederste i æsken er en cannolis, resten håber jeg du kan!
Italienske cannolis.

Du kan se hvilke byer Internationalt Marked besøger i løbet af året. Du kan også bestille dem til din by.

Tuesday, October 08, 2013

Seriøst strik for sjov!

Endelig vil jeg sige!
Vores lokale museum har i efterårsferien mange aktiviteter. På Bundsbæk Mølle kan man se udstillingen "HUL og HULT og RUNDT OMKRING". En udstilling der har været i Viborg, Herning og Århus. Du kan læse mere på museets hjemmeside.

Bundsbæk mølle og udstilling af "Seriøst strik for sjov"


Det er da helt sikkert jeg vil ud at se den udstilling, måske jeg møder nogen jeg kender!

I kan læse mere på siden designstrik.dk og kvinden bag udstillingen.

Monday, October 07, 2013

Tak til alle Jer

der var forbi vores stand på messen i Ålborg.
Tak for alle de hyggelige snakke og handler.
Det var en forrygende weekend.


Kreative dage i Aalborg

Thursday, October 03, 2013

En kat i sækken!

Det er jeg nu ikke helt sikker på det er!
Som jeg nævnte i går var jeg statist for nogle supermodels.

Tunika i striber


Hvis det nu havde været disse profs så kan det godt være det havde været katte i sække men det er jo ikke altid som beskrevet.
Til denne tunika har jeg brugt 350 gram alpaca Sierra Andina og 100 gram glimmergarn.
Denne model er kreeret af den praktikant jeg havde sidste vinter. 
En vestjysk model, hihihi!

Nu er det te tid!

Eftermiddagens første kop te.
Jeg er færdig med al planlægning til weekendes tur til Aalborg.
Alle prisskiltene og hvordan opstillingen skal være er på plads.
Nu mangler al pakningen som skal foregå i morgen formiddag.
Afhentning af bil i aften når gemalen er færdig med sit arbejde.
Forberedelser til messen i Aalborg

Wednesday, October 02, 2013

En dag som statist

Når man ikke lige har nogle supermodels i nærheden så må man jo selv træde til.
Min private fotograf kom lige forbi og knipsede dette billede.

Beret Toscanini


Nu det er blevet lidt køligere kan jeg bruge både en beret og halsedisse som den på billedet.

Har netop fundet

en side med masser af gode ideer, tutorials til at shine bloggen op.
Bloggen her vil ikke blive ændret synderligt meget men gode tips er aldrig helt af vejen.
Du finder det her hos The Cutest Blog On The block.
Et banner som en ny mulighed

Tuesday, October 01, 2013

Det er som om

at jeg har skrevet det mange gange før, hmm!

Jeg er i gang med at pakke til den kommende weekend.

Denne gang er det Ålborg. Messen er i Kongrescentret.
Der vil være mange gode tilbud at køre efter så måske ses vi?

Standen vil måske se sådan ud!
Strikkegarn til messen i Ålborg!


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails