Af frugter har jeg flere forskellige: 10 forskellige æblesorter hvoraf der er 6 paradisæbletrær, 2 pæresorter, solbærbuske, ribsbuske, stikkelsbærbuske, 2 forskellige slags hindbær en tidlig og en sen, 2 slags rabarber hvoraf der er mest vinrabarber.
Hele anlægget ser således ud når det står i blomst. Billedet er taget på det tidspunkt hvor det var nyanlagt så vandingsanlægget er ikke blevet monteret.
Her til formiddag 17. juli 2015 har jeg plukket solbær. Busken er kun 1 år gammel så høsten blev ikke så stor - ialt 380 gram. Det var nu de skulle høstes inden solsorten fik øje på dem.
Her er bærrene skyllet og lige klar til fryseren.
Idag 29. juli 2015 sent eftermiddag fik jeg plukket stikkelsbær fra haven.Nu er min have lidt større end de fleste haver. Jeg har nogle læhegn hvor jeg har disse stikkelsbær. Det kan være jeg med tiden vil flytte nogle aflæggere tættere på så det bliver nemmere at håndtere. Da jeg kunne se det ville regne inden længe besluttede jeg mig for at beskære busken istedet. Så de grene hvor bærrene var på er nu i denne kurv. Jeg vil så lidt senere i aften ribbe grenene for bær.
No comments:
Post a Comment