Friday, December 24, 2010

Julehilsen


Til alle Jer derude i blogverdenen og irl.
I ønskes alle en Rigtig Glædelig Jul.

Tuesday, December 14, 2010

Hvordan skal vi nå det?

Dette spørgsmål tror jeg der er mange der stiller sig i øjeblikket. Når de stiller sig dette spørgsmål er det fordi det inden længe snart er Jul. Nej, hvor jeg glæder mig.
Her i huset tager vi tingene stille og roligt, vi når det alt sammen fordi det bliver vist jul uanset hvor meget eller hvor lidt vi vil nå.
Vi bliver en lille sluttet kreds juleaften og resten af juledagene. Ikke noget stort tjuhej eller trummerum. Helt stille med hinanden og os selv. Dette er total råhygge. Huset er selvfølgelig pyntet efter alle kunstens og kreativitetens regler hvis der er sådan nogle. Alt det der skulle bages er færdigt nu mangles kun konfekten.
Nu vil jeg gå tilbage til mit strikketøj.

Saturday, December 11, 2010

Strikke-hækleliste

I dag har jeg fået lavet mig en strikke-hækleliste over de ting jeg gerne vil lave. Grunden til det er så enkel, at alle mine ideer ikke kan udføres på en gang hihihi! Jeg er meget disciplineret med kun at have et strikketøj igang. Det giver mig arbejdsro til at være kreativ tænkende. Færdiggørelse er for mig MEGET vigtigt også selvom der skal monteres.

Jeg kan ikke arbejde anderledes.

Wednesday, December 08, 2010

Dagens reminder

Kan du huske 30 år tilbage. Dagen idag hvor vi mistede John Lennon - Happy Christmas (War is over).


Her i vores nutidige version og som Teitur siger: Er det lige så vigtigt i dag som dengang at synge denne sang.

Julepynt

Jeg har netop udvalgt det strikkegarn som skal være årets farve til juletræet. Det mest naturlige for mig at hækle med er det lækre 100% bomuldsgarn - Cheope. Farverne er rød, råhvid og æblegrøn, øøøh, de farver har jeg da vist brugt hvert år ved nærmere eftertanke.

Min tanke er at hækle noget julepynt til butiksdøren. Jeg skal lige udtænke den rigtige ide. Vil lave nogle forsøg sener i aften.

Tuesday, December 07, 2010

Pynt

Vejret i dag er fantastisk smukt.
Jeg har fået jule dekoreret lidt udenfor butikken.

Katten ville også med på billedet.


Når man nu som jeg gerne vil tage et billed i mørke uden stativ. Resultatet ses her med efter min mening en ret god effekt.

Monday, December 06, 2010

Popularitet

og succes behøver ikke at følges ad. Men i dette tilfælde går de hånd i hånd.
Først kom garnet og senere modellen. Det lyder måske en smule kryptisk.
I foråret ankom det økologiske garn i forskellige naturfarver. Det blev populært senere på året ankom denne

model som Dana Watsham har kreeret. Det skal lige nævnes at kvinden på billedet er min hjertekære veninde Sus som kom forbi i Fredericia. Fotografen er Liselotte fra Stevns som jeg takker mange gange for billederne.
Begge dele er nu så populære at flere kunder må vente på at få det hele tilsendt. Spinderiet kan ikke følge med da garnet er blevet en succes. Vi her på matriklen kan ikke få afsendt strikkekittet "Blade oppe og nede" som i den grad også er blevet en succes.

Sunday, December 05, 2010

Vinter

og sne er nu. Sneen daler stille ned, vi sidder i vores stue eller jeg gør, manden er på arbejde. Jeg har flyttet mig til kontoret, der er jo altid noget der skal gøres. Sådan bliver denne advent.

Vi nåede lige at tage et par billeder inden arbejdet kaldte.
Senere vil jeg lave nogle dekorationer til dørene. Materialerne ligger bare og venter.
De sidste par dage har jeg leget med billeder i et fotoprogram. Der er lang vej endnu førend resultaterne er som jeg vil have dem. Der er meget at lære endnu.

Se selv.

Thursday, December 02, 2010

Julekalender 2010

Du kan stadig nå at følge med i vores Julekalender 2010.


Vi trækker lod om et sæt ADDI Click bambus. Vilkårene for at være med i lodtrækningen er meget enkel.
Desto flere steder du er med desto større er din chance for at vinde.
1. Vær fan af Uldgården på Facebook
2. Klik synes om på Facebook
3. Vær oprettet som kunde hos Uldgården.
4. Følge "Den bly viol"

Du får et lod for hvert sted du er tilmeldt.

Monday, November 29, 2010

Weekendhygge

Denne netop overståede weekend er en af de rigtig gode. Mig og min lille familie havde sat hinanden i stævne her på vores adresse. Temaet var 100% julehygge, dekorationer, bagning, pynt og madlavning.
Alle har vi fået grint over de mindste ting.
Jeg vil vise hvordan mine mænd, dem har jeg jo tre styk af, hvordan deres bud på en adventskrans skal være.

Der gik lige 2 pakker ler.
Vi piger har så pyntet lidt på det med gran, kagemænd, glimmer og sne bagefter. Vi fik lov.


Vores, altså os piger, lavede en lidt mere enkel adventskrans. Den kan arrangeres som man nu har lyst til.

Thursday, November 25, 2010

Snehygge

kan man læse om alle vegne i blogverdenen, men her er der ganske grønt. Ikke mere heller ikke mindre men kun en lille smule som man dårligt nok kan få øje på.

Wednesday, November 24, 2010

Adventsgaver

I dag og i morgen skal de sidste advenst gaver indkøbes.
Selv store drenge har lyst til lidt hyggelige små pakker hver advent.
Jeg ville gerne som Madame kunne købe ind hos Tiger eller Søstrene Grene men sådan nogle forretninger har vi ikke. Jo hvis jeg kører til Herning kan det lade sig gøre meen jeg finder nok noget i de lokale forretninger.
Det kan da også være der smutter et par hjemmegjorte strømper i pakkerne i stedet.
Jeg har allerede indkøbt en julegave som det par nedenfor.

Sunday, November 21, 2010

Ulven kommer

er et udtryk jeg har hørt fra jeg var ganske lille pige. Ikke fordi vi har ulve i Danmark men det er mere betydningen bagved som hænger fast. Det kan være du kender udtrykket som ræven kommer. Nå ja uanset hvilken så var jeg vist lidt tidligt ude med varsler om snevejr.

Lige nu er vejret mildt, sneen blev desværre ikke liggende.

Blade til fest

Der er nogle af Jer som allerede har set den og som også er igang med at strikke den. Vi fik lavet et lækkert garn tidligere på året. 100 % økologisk merino uld. Vi manglede bare den rigtige model.
Jeg kontaktede den søde superdygtige kvinde Dana Watsham. Hun kan noget med strikkepindene som man skal lede længe efter (altså ikke strikkepindene) hihihihi
Jeg måtte overtale hende en smule men fik Dana overtalt. Ja, garnet er lækkert tykt ikke lige det som Dana normalt arbejder med.

Du vil nedenfor se en serie billeder. Vesten kaldes blade oppe og nede. En virkelig sællert som er brugbar til hverdag og fest. Mange variationsmuligheder til hvordan den skal bæres. Ingen montering noget som vi elsker.


Blade oppe


lidt mere åben




Blade ned


Bagfra

Det skal nævnes at den kan anskaffes i 6 naturfarver. Billeder af farvernerne kommer senere.

Friday, November 19, 2010

Sne

Nu falder vinterens første sne. Blidt ser det ud. Jeg elsker sne.
Men jeg kan godt undvære det når jeg skal køre bil.

Jeg når desværre ikke at tage billeder men jeg kan vise hvordan her så ud sidste vinter.

Thursday, November 18, 2010

Kvinde

Når jeg skriver dette skal det ikke læses som en der er kvindehadsk tværtom.
Jeg har gennem de senere år set kvinder gå ned med flaget. Og hvorfor?
Et eller andet sted tror jeg at vores mænd ikke har tilstrækkeligt tænkt på deres quinder.
Jeg vil ikke være dommer ej heller en som vil fortælle dig løsningen men hvis du løfter hovedet og kommer fremad så er halvdelen af verdenen allerede din.

Monday, November 15, 2010

Snacks

bliver nogle af de æbler til som jeg og manden har plukket fra haven og fra den anden side af heden.

Jeg har fundet en opskrift af Camilla Plum, den quinde gør mig  glad selvom jeg  ved nogle betragter hende lidt anderledes.

Hvis du selv vil semitørre æbler kan du først lægge skiverne i citronsaft og derefter vende dem i en sukkerlage. Jeg har valgt at tørre dem i ovnen ved ca 80 grader gu ved hvor lang tid.


Billede som lovet.
Det bliver spændende at se hvor længe de bliver i glasset for de smager godt hihihi

Søndagsudflugt

Dagen i går var stille. Manden ville på tur og konen fulgte pænt efter. 
I ved sikkert at vejret har været en smule blæsende i sidste uge. Nej, nej, nej ikke orkan heller ikke stormstyrker men bare blæsevejr.
Vi kørte til Nr. Lyngvig Fyr har været der et par gange. Gik på stien ud gennem klitterne og brat stopper stien.

Som det kan ses af billedet har havet revet godt i kysten. Det sker jo jævnligt men dette har jeg aldrig set før.

Det er noget helt andet jeg vil vise Jer.
Manden ville vise mig noget helt specielt som er skyllet op på kysten. Det skete for nogle måneder siden og har gentaget sig et par gange siden. Nu også efter den sidste uges blæst.


Flere steder kunne vi se de gamle muldlag i skrænten.



Gammel havbund er blevet revet op og pænt lagt på stranden. 



Tørvelag med dyrespor.

Jeg ved der er blevet taget mange prøver som er sendt til analyse. Lidt spændende ikke.

Tuesday, November 09, 2010

Tiden flyver

Og jeg flyver med.
Der sker så meget her på matriklen og jeg glemmer helt at fortælle dig det der sker.
Kan jeg så huske det der er sket. Jeg ryster på hovedet og griner lidt.

Nye ideer. Tegnebrættet er ved at være fyldt op af ideer. Kontoret flyder med papirer, tegninger og strikkegarner. Nej, det får du ikke et billede af hihihi!
Skal lige huske at afsende noget garn til prøvestrikning/testning.

Afventer stadig grønt lys til den nye webshop. Jeg er et tålmodigt menneske meeeen nu skal det snart være færdigt.


Forøvrigt har jeg købt sådan nogle krukker som er ved at blive klargjort med diverse forårsløg/blomster

Wednesday, October 20, 2010

En normal hverdag

eller en almindelig hverdag, hmm!

For mig er hverdagen altid travl.
For mig er dagen altid lys.
Min dag er altid god. På nær de dage jeg river ud af kalenderen, dem er der ikke så mange af.

En af de ting der sker i min hverdag er ankomst af nye varer samt altid søde kunder.

Hvad sker der i din hverdag af gode oplevelser?

Mine ynglings strikkepinde fra Addi ankom forleden. En helt ny udgave af click systemet. Nu både i Bambus click samt i Lace click.
Et lille lækkert etui lige til håndtasken.



Næste weekend vil du kunne træffe os i Fredericia til Kreative Dage. Vi er at finde på stand D 3120.
Du vil da kunne se alle vores nyheder.
Vi glæder os til at se dig!

Thursday, October 07, 2010

Årstidsskift

Udenfor høres alle trækfuglene. De er alle ved at gøre sig klar til afgang fra DK.
Jeg elsker denne lyd og årstid. Smukke farver hele vejen rundt omkring os.


Dagens opvisning bød på gæs.

Måske jeg kan få cyklet en tur inden det bliver mørkt ;-))

Tuesday, October 05, 2010

Wellness

Det er spændende og anderledes at give sig selv tid til et weekendophold på et Wellness hotel. Vejlefjord kur og behandlingscenter hed stedet hvor jeg har været i den forgangne weekend.
Der er noget Victoriansk byggeskik over selve bygningen. Se selv.

Stedet har været et tidligere sanatorium for tuberkulosepatienter. I dag fungerer det som et almindeligt hotel. I nogle fløje/bygninger lidt afsides fra hovedbygningen er et behandlingscenter for sen hjerneskadede.

I 2005 blev det sidste nye bygget til således at man kan købe sig til et ophold for en dag eller weekend. Det er termiske bade og jeg forstiller mig at det må have været sådan i Hadrians have øst for Rom udenfor Tivoli.


Her et billede fotograferet fra min altan overmod de termiske bade. Man kan se den udendørs jacusi.
Jeg kom lige nu til at tænke på fjernsynsprogrammerne om badehoteller i DK med Anders Agger. Det må have været en slags wellness ophold dengang på badehotellerne.

Thursday, September 30, 2010

Lukning

Det kommer slet ikke på tale. Jeg har som sædvanlig fundet en god afløser medens jeg er ude. Min elskede mand som vist nok efterhånden er blevet oplært i diverse ang min butik vil ekspedere dig pr. telefon eller direkte i butikken. Han ved at der er en direkte linie til hotline hvis nøden skulle indtræde.

Vidste du forøvrigt at Rowan hæfterne fra no 46 og frem er blevet oversat til dansk og at du vil kunne købe dem i vores butik. 

Travlhed

Dagen idag bliver rimelig travl. Det gør ikke noget den travlhed da jeg gerne vil være helt klar til i morgen.
Jeg har 2 dejlige søskende - vi skal være sammen fra i morgen middag til og med engang hen på søndagen. Det bliver kun os tre. Vi skal spise god mad, have lidt kultur indenbords og en lille smule wellness.
Vi starter i Kolding - her skal vi mødes og planlægge det vi skal se og opleve sammen. Jeg glæder mig - vi ses jo ikke hver dag.
Her vil være lidt tomt de næste par dage men jeg kommer tilbage efter weekenden. Måske med et par billeder.

Wednesday, September 29, 2010

Filmlærred

Lige nu oplever jeg at være i biffen - altså en af de små biografer. I kan sikkert huske biograferne med de store sale og behagelige stolerækker. Sådan føler jeg det lige nu bare her på mit kontor. En lille biograf for 2 personer. Nej, jeg er gået over til storskærm til computeren altså en fladskærm af den store slags hihihi
En Samsung 24" åh hold helt ferie - det er næsten som at være i biffen.

Blogkvinder

Når jeg sidder og surfer finder jeg mange kvinder med egen blog.
Nogen af dem er selvstændige andre er bare kreative - kreative på hver deres måde.
Jeg har fundet et sted som ser lovende ud. Du kan tilmelde dig siden det har jeg netop gjort.

Saturday, September 25, 2010

Reception

Skal jeg til om et par timer.
En god veninde bliver 60 idag. Hun har et hyggeligt galleri i Ringkøbing, det er virkelig et besøg værd.
Festen bliver afholdt her. Jeg er lidt spændt har aldrig været der før.

Jeg skal lige være færdig med dagens gøremål inden jeg skifter til lidt mere fint tøj.
Bilen kan jeg desværre ikke nå at rengøre selvom den ligner noget der er trukket op af en mudderpøl.

Friday, September 24, 2010

Ting tager tid

Det har jeg vist i mange år. Jeg taler ikke om at vi bliver langsommere med alderen, for det ved jeg vil ske uden at jeg opdager det. Jeg er da ikke kommet dertil endnu *FNIS*
Når man er kreativ som jeg ved vi jo godt at det ikke lige bliver færdigt med det samme. Det tager tid at lave den sidste finish.
Der er noget der tyder på at mine håndværkere har det på samme måde. Vi er så heldige at vi nu har tag på udvidelsen. Det er skam prof håndværkere og selvom min mand kan den slags også så er der ikke tale om selvbyg men om firmaer som bygger for os. Tænker i mit stille sind at de må have nok at lave siden vi har været næsten 3 måneder om at få tag på ;-))

Thursday, September 23, 2010

Nattefrost

Vi nærmer os en tid hvor himlen er anderledes blå og dagene skal nydes minut for minut.
Vi kryber lidt sammen med hinanden. Hyggen breder sig når kulden nærmer sig.

Planterne vi har i krukker skal snart sættes indendørs.
Tidligere på året satte jeg mit citrontræ meget tidligt udendørs da pladsen indenfor blev meget trang (læs: ombygningen gik igang).

Jeg havde lovet Madame et billede af dette citrontræ. Jeg har selv sået træet for ca 12 - 14 år siden og det er nu i mandshøjde og opstammet. Træet klarede dette tidlige udendørs liv det havde endda sat blomster og senere hen på sommeren kunne jeg se de små citroner. Nu kommer det mest kedelige. For 14 dage siden havde vi den første nattefrost hvilket betød at træet var ved at gå ud. Det lever stadig men en lille smule sat tilbage.

Tuesday, September 21, 2010

Ny sending

Er på vej fra Cascade Yarns.
Der er lang leveringstid åbenbart. Har afgivet bestilling for et par uger siden men først nu fået melding om levering.
Jeg ved mine kunder er tålmodige.
Jeg kan da dårligt huske hvor mange nye farver jeg har bestilt så det bliver da spændende.

Hvis du ikke kender garnet kan du læse lidt mere her.

Garnet er lækkert at strikke med og en af farverne er her ovenfor.

Monday, September 20, 2010

Fravær

Når ræven er ude tra la la.
Der sker altid noget på martriklen når en af os er fraværende eller hjemmefra.
I den weekend som vi har passeret og den weekend hvor jeg var i Hillerød da syntes min kære elskede mand at skulle nyde naturen. Det skal lige nævnes at det er han ret god til. vi bor jo tæt på Lønborg Hede. Da det er lidt af et udflugtsmål er der parkeringspladser på de to sider af heden, vi bor tæt på den ene. Den sydlige parkerings mulighed kørte min mand over til i weekenden med det formål at plukke nødder. Der har vi også et æbletræ som er på alder med vores ældste søn her henter vi æbler hvert år. Tilbage til nødden buskene af den vilde slags. nedenfor kan du se min mands høst. Nu skal de lige hænge i et net ude i den fugtige luft eller ikke for tørt.

De er egentlig smukkest før de bliver renset for alt det grønne. Du kan selv vurdere.
Her er de klar til at blive knækket og spist men de må lige vent til julemåneden.

En god weekend

Godt træt og sent hjemme i går. En rigtig god tur til Hillerød. Et godt sted at overnatte, gode spisesteder og en god café i Hillerød. Jeg er sikker på at det bliver til en gentagelse næste år.
Dagen idag har været ren oprydning og at få varerne tilbage på plads.
Om lidt vil jeg sætte mig i sofaen med mit strikketøj og en god kop frisklavet kaffe.

Thursday, September 16, 2010

En underlig udvikling

Som tiden dog er gået og ting forandrer sig hele tiden. Periodisk er det godt og til andre tider er det knap så godt eller snarere mærkeligt.
Vi bor i udkants Danmark (nej, hvor jeg ikke bryder mig om det udtryk). Jeg elsker dette sted hvor vi bor ingen tvivl om det. Der skal rigtigt meget til førend vi flytter.
Vi får post mandag, onsdag og fredag, det ligger fast. Min søde post kommer kun forbi de andre dage hvis hun har noget til mig. Det har vi vænnet os til. Nu kommer det mest mærkelige vi har oplevet.
Forleden kom min kære post selvfølgelig på en tirsdag hvor hun havde et par breve med. Vi fik snakket lidt om vores børn og vores ombygning. Nu sker det sådan at den post bil som holder på P-pladsen pludselig starter motoren. Jeg spørger høfligt min kære post hvad der sker og hun fortæller mig såre enkelt at alle postbiler her i området er indstillet til selv at starte hvis postbudene er væk fra bilerne for længe. Altså det betyder hun skal videre i sit arbejde. Stakkel postbud tænk hvis bilen kørte uden hende ;-)))

Wednesday, September 15, 2010

Sjælland kalder

Det er ikke fordi jeg kan høre nogen kalde ;-))) men det er sådan at den kommende weekend skal jeg  til kreative dage i Hillerød mere præcist i Frederiksborgcenteret. Der er åbent lørdag fra 11.00 - 17.00 og søndag 10.00 - 16.00
Du kan finde mere her.
Jeg har ikke været på denne messe før men det lyder interessant. Tænk hvis jeg møder nogen jeg kender det kunne da være hyggeligt.

Tiden lige nu er en lille smule hektisk men det hele er klart og parat. Jeg mangler lige nogle småting.
Vi ses alle I kære Sjællændere.

Fandt lige dette billede.

Tuesday, September 14, 2010

Blåt er godt

Er vist en del af et gammelt ordsprog men jeg kan da ikke huske meningen eller resten af den sætning det hører til.
Men en lille sandhed er der vist i disse ord.
Det er sådan at hele sommmeren og den kommende vinter vil du kunnet se eller kommer du stadig til at se meget blåt i de fleste designs.
Jeg har strikket en poncho med rib liv i min multifarvede 1 tråede garn. I opskriften har jeg lavet det sådan at hvis du har lyst kan du strikke et lille ærme/manchet. Jeg har selv udeladt dette ærme ikke af nogen speciel grund eller jeg kom først i tanke om ideen da jeg var færdig med ponchoen. Denne har fået navnet "Min havblå". Jeg er selv vældig glad for den og det er der vist nogle andre der også er. Jeg har ihvertfald solgt en hel del garn og opskrifter til denne model. Da jeg er ved at omlægge min netbutik vil jeg ikke bruge tid på at lægge den ind i den gamle butik, så du må vente til det flotte nye. Du har noget at glæde dig til.

Saturday, September 11, 2010

Dobbelt arrangement

Det er ikke sådan når man får lavet en dobbelt bookning! Det er faktisk svært at være to steder samtidig.

Tilfældet skulle være sådan i dag at jeg både skulle være til Tekstile Højskoledage i Røddinge og til 2 x 60 års fødselsdag hos mine allerbedste venner. Nu er det sådan at jeg godt kunne have haft brugt en papfigur af mig selv. På denne måde skulle ingen undvære mig. Jeg valgte at være fysisk tilstede hos mine bedste venner! Det bliver lidt spændende når jeg ankommer til Rødding Højskole i morgen om det har været så slemt at undvære mig.
Jeg har fundet en side hvor det kan lade sig gøre prøv at kigge her.

Et af billderne kan være sådan et som det du ser ovenfor.

Thursday, September 09, 2010

På farten

Først vil vi takke for den store opbakning ved Jeres fremmøde på vores stand til Husflidsmessen i Viborg.

Der er flere af Jer som har bestilt nogle opskrifter og de vil blive afsendt herfra i morgen.


Vi er jo lidt på farten i denne tid og i den kommende weekend vil du kunne møde os til Tekstile Højskoledage. Det hele foregår på Røddinge Højskole hvor vi har en stand.
Det hele er arrangeret af de danske vævekredse i Danmark. Der er et godt udbud af mange gode workshops som man har kunnet tilmelde sig. Du kan læse mere her
Vi håber I vil kigge forbi.

Wednesday, September 01, 2010

Dagen er startet

for et par timer siden.
Jeg ville til at printe opskrifter ud. Mangler bare ca 20 stk - ikke mere blå blæk.
Det må vente til i aften når manden kommer tilbage med en ny.

Jeg har sent ham herhen. God service og hurtig ekspedition.

Nye hastigheder

Vi arbejder ikke længere i sneglefart.
Garnerne flyver om ørerne.
Der bliver pakket, ekspederet kunder, skrevet opskrifter, snakket med posten, flere kunder som er hyggelige.

Jeg har fået nye farver i pongé silke hjem og har nu fået pakket Girasole i mange farver!
Du kommer til at vente med billeder til vi er tilbage fra Viborg Husflidmesse.
Manden har lært lidt om strikning og filtning de sidste par dage hihihi

Midt i det hele er jeg igang med at filte nye tørklæder. Tro mig det er sjovt!

Saturday, August 28, 2010

Forberedelser

Jeg er i fuld sving med at pakke til Husflidsmessen i Viborg næste weekend. Jeg tror første gang jeg deltog var i 1993 og siden da har jeg været en fast del af udstillingen.
Skulle du have lyst til at tage derop er der åbent fredag og lørdag fra 10.00 - 17.00 søndag fra 10.00 - 16.00. Det er en rigtig hyggelig messe og du kan snildt lade det være en udflugt hvor du har manden med.
Jeg har pakket en hel del Jubilæumstilbud som skal medbringes. Du kan finde Uldgården på stand 55. Vi ses.

Til noget helt andet som er rigtig meget noget øv. Vi skal passe på vores danske design verden. Vi skal ikke strikke ting og derefter sige/skrive at det er vores eget design når det er andres.
Jeg fik idag de sidste nye opdateringer fra Christel Seyfarth, der er desværre en strikker i Danmark som sælger færdige strikkekit kopier af Christels. Jeg vil ikke nævne navne da rette vedkommende er helt klar over hendes situation uden at reagere. ØVØVØV

Tuesday, August 17, 2010

Dagens gode stunder

Kender i de øjeblikke hvor de gode stunder kommer til en?
Venner som pludselig kigger forbi til en kop kaffe.
En hyggesnak i et par timer og pludselig falder alle brikker på plads.
Sådan nogle stunder havde jeg forleden. Og disse stunder kan jeg mærke jeg kan leve på i lang tid.
Det gør godt at have gode venner man kan dele tanker med!

I dag vil resten af dagen gå med arbejde. Jeg har stadig et lille efterslæb men det er snart indhentet.

Friday, August 13, 2010

Nyt Design - nej nye varer

I kender det sikkert man sidder godt tilbagelænet i sin dejlige sofa. Lader tankerne flyve hen over dagens gøremål. Har jeg husket vasketøjet, bestille varer, ringet til tante Oda, besøgt naboen. Et eller andet sted er der noget som driller og jeg kommer i tanker om det. Har jeg husket at opdatere min forretning. Da var det lige jeg gik istå. Christels dejlige strikkekits som jeg har liggende men ikke fået ind i webbutikken endnu. Man går jo ud fra det sker af sig selv gør man ik'. Bare dagen en gang imellem havde flere timer hihihi


Her er en lille smagsprøve mere når jeg ikke i dag.

Thursday, August 12, 2010

Jubilæum

Det er næsten utroligt hvor hurtigt tiden går.
1. august 2010 har jeg haft min fysiske butik i 25 år.
Det skal fejres og du inviteres indenfor i min butik.
Du vil også få en masse gode tilbud alle de steder du møder mig resten af året. Det er ikke sikkert det er de samme tilbud som jeg har lagt ind i netbutikken.

Se alle de gode tilbud her.

Wednesday, August 11, 2010

Spildt mælk

Vil jeg ikke kalde det. Men noget med mælk synes jeg var en god ide. Nu rabler det da helt for kvinden tænker du sikkert! Hvem ved? Det må tiden vise eller modellen eller garnet.
Jeg har haft denne model færdig i meeeeeget lang tid. Har først nu haft tid til en billed serie. Modellen har fået navnet "Mælk ned ad ryggen" hvad det dækker over kan du se på billedet. Garnet indeholder mælkefibre, derfor navnet. Hvad skulle jeg da ellers have kaldt modellen. Den kan købes her.


Hurtig og nem at strikke. Et lækkert blødt garn. Forbrug: 274g = 6 ngl. Jeg har strikket på pind 6 da jeg strikker meget fast.

Jeg har lovet en kvinde at hun kunne få et foto af en trøje hun har strikket for mig.
Her er Islænder Karina
Islænderen er strikket i min egen multifarvede samt en ensfarvet til mønsteret. Strikket på pind 4 nedefra men kan strikkes oppefra (er nemmere når ærmerne skal være ens). Garnforbrug ialt 316g.

Når vi nu er ved det kommer her en hæklet retro vest til pigerne. Vesten er hæklet i alpaca garn "Sierra Andina" Forbrug 1 ngl af hver farve ialt 200g

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails