Tuesday, March 07, 2006

Forårsrengøring og vintergækker.

Det er så dejligt når solen skinner - på denne årstid, så ved man at foråret og de lyse tider er på vej. Sneen begynder at smelte og det pibler op af jorden med vintergækker. Man for ny energi. Nu er der ikke længe til at uret skal stilles frem.


Desværre opdager man også alt skidtet ude og inde.
Jeg er begyndt min forårsrengøring, det er nødvendigt at komme igang. Jeg har fået ryddet op i min garage - det er lidt sjovt hvad der har gemt sig der. Et gammelt skab, en reol, et skrivebord, en klippemaskine til fårene og noget butiksinventar - jeg tror jeg vil fotografere tingene og prøve at sælge noget af det over QXL. Inden længe vil der være plads til bilen igen.
I år skal jeg slet ikke tænke på læmninger, så nu må der da være tid til at strikke.
Indenfor bliver der vasket fra gulv og til loft. Vinduerne kan jeg ikke kigge ud af, hold da op hvor de trænger til at blive pudset.Nu har jeg fået en lille vintergæk færdig. Strikket i Genziana.

1 comment:

Anonymous said...

Det er da godt nok den sødeste vintergæk jeg nogensinde har set. Hvor har du opskriften fra?
:-) Britt

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails