Tuesday, May 26, 2015

Interweave Knits

Et magasin jeg har abonneret på i mange år. Hvis du er til engelske opskrifter er disse hæfter et MUST.
Hvis du skal have suppleret i din samling har du mulighed for det. Enkelte numre har vi sat til salg i vores netbutik.
Interweave Knits

Wednesday, May 20, 2015

Hanne

Før jeg tog på ferie valgte jeg strikkegarnet Creativ Focus Worsted som jeg ville strikke en trøje i.
Jeg valgte nogle andre farver end dem jeg viste tidligere. 
Farverne blev i de blå og grønne.

Jeg ledte et stykke tid efter en model som jeg havde lyst til at strikke. 
Det blev denne trøje/jakke som hedder "Hanne" designet af Sarah Hatton. Jeg strikker ærmerne med fuld længde.

rowan design "Hanne"


At jeg har valgt en model andre har lavet er ikke et tilfælde.
For at kunne have helt fri, strikker jeg andres modeller. Fordi jeg elsker at strikke og ikke kan undvære det, ja så er det løsningen og måden at holde fri fra selv at tænke over en ny model. Og så alligevel, har den model da sat nogle tanker igang om nogle nye designs.

At være tilbage på pinden

Der er næsten gået 3 uger fra vi kom hjem fra ferie.
Det var egentlig ikke så svært at komme igang igen.

Vi havde forberedt mange ting således at det ville være behageligt at komme hjem.
Ingen stress, ro i vores arbejdsliv, forskellige systemer er opbygget over en årrække.
PLANLÆGNING hedder det vist.

Gode naboer samt en sød kvinde havde passet godt på vores hus.

Et lille tilbageblik fra vores ferie.
Her et vaskehus fra byen Massa Marittima.




Hvis du nu hører til en af dem som har fulgt med i Giro d'Italia så vil du have set det område hvor jeg holdt ferie.




Wednesday, May 13, 2015

Hæklede babydukker

En ny bog er ankommet til min lille butik.
En lille fin bog med mulighed for at hækle dukker til dine børn, børnebørn eller bare fordi det er hyggeligt.  Der er to dukker. Elin og tøj til hende bla opskrift på et strandsæt. Eigil og tøj til ham bla et sømandsæt. Du kan hækle en bærekurv, pude og tæppe. Dukkerne er 18 cm høje.

Jeg skal i gang med at hækle disse dukker. De er så søde at de bare må hækles.
Jeg har 2 lækre bomuldsgarner den ene er Cheope og den anden er Adina.
Hvilket garn jeg vælger afhænger af farverne. Jeg ved jeg vil komme til at bruge begge garner.
Hæklede babyudukker

Tuesday, May 05, 2015

Får, ulve og hunde

I Europa er der en stigende bestand af ulve. Jeg ser det ikke som noget problem men det er der mange andre der gør. 
Selvfølgelig skal der overordnet findes en løsning så der er plads til mennesker og dyr.
På mine rejser til Italien har jeg i flere år set en speciel hunderace uden helt at være klar over hvilken gavn og nytte denne hund har. Racen hedder Maremma og er fremavlet i Toscana. Hunden lever sammen med fårene og beskytter mod ulve og bjørne. Du kan læse mere om denne race ved at google Maremma.
Denne race er allerede kommet til Danmark hos flere fåravlere bla nogle i Sønderjylland.
Det synes jeg er en god løsning for alle fåravlere/kvægavlere
Jeg har lånt nedenstående billede.
Maremma sheepdog


Monday, May 04, 2015

Lidt af mine oplevelser fra Italien

Det er jo ikke alle lande der blev befriet for Hitler og Tyskland d. 4. maj om aftenen. I lille Danevang har vi Bornholm som først blev befriet langt senere, du kan læse mere her.

Tilbage til Italien. Jeg har hvert år været i Italien omkring d. 25. april, denne dato er Italiens befrielses dato. Hvert år er der i Campiglia Marittima optog igennem byen med deltagelse af krigs veteraner, et hornorkester og mange af byens borgere.
Her kan du se noget af optoget i den gamle bydel.


Denne dag er der kranse nedlæggeles af byens borgmester 4 steder som betyder noget for byen og for resten af Italien.
Her er vi på det nye torv med den kvindelige borgmester i den røde jakke og veteraner fra forskellige korps.
Befrielsen i Italien 25. april

Befrielsen 4. maj

Det er i aften for 70 år siden at danskerne via den engelske radiokanal BBC fik besked om at Hitler og Tyskland havde overgivet sig til Montgomery og at Hollland og størstedelen af Danmark var blevet befriet.
Dengang d. 4. maj løb de fleste danskere ud på gaden for at brænde deres mørklægningsgardiner af. Dette af bar glæde over befrielsen for tyskerne.
Dette er årsagen til af vi lige siden tænder lys i vinduerne d. 4. maj.
Vi her i huset har selvfølgelig altid denne dato tændt lys som vi har stående i vinduerne selvom vi bor et sted hvor der ikke er mange der kan se det.


4. maj

Friday, April 10, 2015

En årlig begivenhed

Ferie er en årlig tilbagevendende begivenhed.
Det kræver en del forberedelser privat og forretningsmæssigt. Den private del overlader jeg næsten til manden : græsset skal være slået, bilen skal være i orden, alle staudebede skal være luget færdigt. Jeg beskærer roserne og laver finpudsningen af alle bedene og kanter græsplænen. Alt tøjet skal være i orden, huset skal være rengjort inkl vinduerne. Naboerne skal have besked da de er vores vagthunde.

Jeg skal have købt en gave til Jussi og Servirio. Et Italiensk ægtepar vi låner lejligheden af. Gaven skal være noget typisk dansk og helst lidt kulinarisk mad.

Det forretningsmæssige er næsten det vigtigste. Der skal udsendes nyhedsbrev, alle ordrer skal være afsendt (dem der kan afsendes), alle bestillinger fra leverandørerne skal enten udskydes eller fremskyndes. Vi holder ferielukket i 14 dage. Vi er tilbage i forretningen 4. maj.

Bliver du forpustet? Nej, vel!

Næste fredag tidlig morgen kører vi afsted til vores ynglingsted Campiglia Marittima i Toscana. Samme lejlighed, samme mennesker, samme udsigt!
Da vogntoget ikke længere kører, er vi nødt til at køre hele turen selv i vores dejlige Panda.
Vi overnatter lidt syd for München og forsætter den sidste etape om lørdagen.

14 dage som skal nydes i fulde drag. 
Vi tager en lille sviptur over til det østlige Italien til nogle bjergbønder/fåreavlere. Nævnte jeg at de avler Tyroler bjergfår, lidt forretning bliver det også til.

Der vil blive lukket ned for computere og tlf. Det skal være total fornøjelse hvilket jeg ved det bliver.
Ferie i Campiglia Marittima

Wednesday, April 08, 2015

Lækkerier

Jeg har i en række år forhandlet strikkegarn fra Rowan med stor succes.
Selvom foråret er i fuld sving og de fleste tænker på at strikke noget luftigt og let, så tænker jeg på at strikke en trøje til en kølig aften. en trøje som jeg vil kunne have glæde af også til vinter.
Jeg vil strikke trøjen i Creativ Focus Worsted fra Rowan. Et lidt kraftigt garn men et garn jeg forventer mig en hel del af. Lige nu er jeg i gramsehjørnet da det er lækkert blødt. Det består af 70 % uld og 20 % alpaca.
Det er et stykke tid siden jeg har fået nye forsyninger til butikken samt nye farver.
Har du allerede prøvet at strikke i dette garn vil du sikkert give mig ret i at garnet er lækkert.
Creativ focus Worsted

Wednesday, January 28, 2015

Lukning

Da vi skal på messe i Rødovrehallen her den kommende weekend er vi nødt til at lukke vores fysiske butik et par dage. Derfor holder vi lukket 29. - 30. og 31. januar.
Vi ses igen i den fysiske butik mandag d. 2. februar.
Uldgården, Fjerbækvej 12, Vostrup, 6880 Tarm

Saturday, January 24, 2015

Får, får og får

Jeg elsker det dyr. Jeg bliver aldrig træt af det.
Jeg har ikke nogen gående på marken mere men istedet har jeg dem på pindene.
Det er ligefør jeg begynder at bruge 5 pinde igen bare for at kunne se og bruge disse dimser.

Pindbeskyttere til strømpepinde

Friday, January 23, 2015

Rimfrost

Her om vinteren kan morgenerne være smukke.
Lyset kan være helt specielt.
Denne morgen var lyset og rimfrosten meget smuk.
Frosten i roserne og lyset fra butikken er starten på en god dag.
Rimfrost


Nålefilt

Det er herligt at læse mails når det er godt nyt.
Vi modtog her til morgen en mail fra en af vores leverandører at nye farver i nålefilt netop var blevet afsendt. Nye farver blå, turkis, grønne og brændte.
Jeg glæder mig til at kunne præsentere disse nye farver for dig.
Nålefilt til filtning

Billedet er de farver vi allerede har.

Thursday, January 22, 2015

Alt om Håndarbejde - Messe

Du har sikkert allerede set at der er Håndarbejdsmesse i Rødovre næste weekend.
Du finder os på stand 14,5.
Vi er i fuld sving med at pakke en masse lækre strikkegarn, uld til filtning/spinding og diverse tilbehør.
Alt om Håndarbejde - Messe

Sunday, January 18, 2015

Je suis Charlie

Normalt vil jeg ikke bruge denne kanal til at give udtryk for mine politiske holdninger eller for den sags skyld min religiøse.
For mig er det vigtig at vi alle kan få lov til at udtrykke os i tekst, billeder, film eller strik.
For mig er ytringsfrihed en vigtig sag at kæmpe for på verdensplan.

Jeg interesserer mig meget for film og prisuddelinger. Da jeg så Golden Globe Awards i dag så jeg den dygtige engelske skuespiller Helen Mirren bære en broche som jeg håber vil blive den nye trend i de næste mange år. En fyldepen som symbol på vores ret til at skrive hvad vi har lyst til. Fyldepennem kan altid fyldes op igen med nye ord.
Jeg vil de næste mange gange vi ses bære en synlig pen.

Wednesday, January 14, 2015

Pelspomponer

Det er stadig på højeste mode med en pels pompon på sin hue.
Vi har fået nye forsyninger af forskellige kvaster hjem til butikken.
De sidste er måske mest til børn. De er prisbillige og kan enten sys på huen, da der er en tråd fastgjort til kvasten, eller man kan sy en tryklås på kvasten så den kan flyttes til en anden hue efter behov.
Mary hue med pelskvast
Her er det en ægte mårhund
Kvaster i fakefure/kunstpels
Her er det de blå og orange i kunstpels
Pomponer i kunstpels
Her er det de grønne, røde, hvide og sorte i kunstpels.
Pelspomponer i kunstpels

Pomponer i naturfarver i kunstpels
Pelskvaster i stærke farver
Her er kvaster i stærke farver til prinsessen.

Hvis du ikke lige kan finde kvasterne i netbutikken så er det kun fordi vi er ved at læge dem ind i butikken.

Tuesday, January 13, 2015

Januar Udsalg

Jeg ønsker Jer alle et Godt Nytår!

Vi starter året med et brag af et JANUAR UDSALG.
Har du set vores sidste  NYHEDSBREV!

JANUAR UDSALG


Friday, October 17, 2014

En fotoserie

Vejret i dag indbød til udendørs arbejde.
Igen en af de dage hvor vejret arter sig.
Vi må skønne på det dejlige efterårsvejr.
Udendørsarbejdet kunne lade sig gøre efter lukketid.
Jeg ved jeg skal arbejde lidt mere med billederne!

Det lykkedes mig at få taget disse billeder af den lækre tussah silke som ankom for et par dage siden.
Tussah silke fra Uldgården


Tuesday, October 14, 2014

Olivensæbe

Det er en lækker sæbe. En sæbe med et naturligt indhold af oliven.
Min ene søster elsker at bruge den og bruger den dagligt.
Det er en sæbe der er blid og nænsom ved hænderne.
Jeg bruger den når jeg filter specielt når jeg har brug for ekstra sæbe og ikke mere vand.
Sæben kan købes i denne lille butik.
Olivensæbe til filtning



Sunday, September 21, 2014

Hjemkomst

Er netop hjemkommet fra en ø hvor verdens ende er, hvor alting ophører med at være virkeligt eller hvor alting er VIRKELIGT! Øen hvor al kreativitet er muligt hvor mange kvinder mødes eller hvor østers går hånd i hånd. Måske det er muligt at finde en sandorm!

Fanø strand


LinkWithin

Related Posts with Thumbnails