Monday, February 28, 2011

Overgivelse

Jeg er ikke meget for det.
Har de sidste par dage forsøgt at skubbe det fra mig.
Har hørt god musik samtidig med indtastning af posteringer i regnskabet.
Manden har lavet stærk krydret mad til mig.
Jeg har spist en del appelsiner.
Jeg har drukket meget kamillete.

I dag ville kroppen bare ikke mere.
Nu ville kroppen blive i sengen. Det nytter bare ikke noget når der skal arbejdes. Jajaja, i seng med dig. Ned under dynen.
Her må jeg så lige blive et par dage tror jeg.
Jeg kender mig selv godt nok til at jeg ikke kan overholde det. Skal lige betale regninger, skal lige gøre det hele lige nu.

Bøger

kan jeg ikke få nok af. Det er på samme måde som med gadgets, bøger fylder bare noget mere.
Det er ikke kun fagbøger jeg har mange af. Min skønlitteratur fylder ikke helt så meget som de faglige men de fylder.
Jeg elsker krimier, ikke de brutale ej heller dem med vampyrer men en god gammeldags Agatha Christi kan jeg læse igen og igen. Idag læser jeg næsten kun bøger på engelsk, dette udelukkende for at huske mit engelsk.


Sunday, February 27, 2011

Gadgets

Kan jeg slet ikke få nok af.
Der er nogle dejlige kvinder som forstår mit behov for al dette sjove tilbehør, der er også nogen som ikke kan forstå det men dem om det.
Bare et lille eksempel på en som forstår mit behov - Jennifer (jeg kender ikke hendes blog hvis hun har en sådan).
Vi er i læsegruppe sammen - WhoDuKnit. Vi læser krimier på engelsk/amerikansk. Vi diskuterer bøgerne og strikker noget som kan matche krimien.
Vi har mange sjove swaps - hvor vi skal sende lidt til hinanden. Den sidste swap var omkring Kyndelmisse i USA hedder det Groundhugs Day. Nedenfor kan du se alle de lækkerier som kære Jennifer sendte til mig.

Saturday, February 26, 2011

Strikdesign

Udenfor regner det. Manden er ikke hjemme. Nu har jeg slukket lyset i butikken og eftermiddagen har jeg helt for mig selv. Jeg er i godt selskab med to ting som skal laves. Det bedste er min strikkede kjole "Morgenfruer til kvinder". Garnet er mit eget multifarvede 8/2 garn. Alle beregninger er færdige mangler kun lige at strikke et stykke mere så alt kommer til at passe.


Den anden gode ting er regnskab, det tager en del tid at få alle posteringer på plads. Jeg skal jo svare moms her en af dagene. Jeg vil sætte et stykke musik på så freden kan sænke sig.

Monday, February 21, 2011

Mandens arbejde

På denne årstid kan det være svært at have udearbejde.
Det at skulle ud i denne kulde så er det rart at have en strikket uldtrøje. Da manden kom hjem nævnte jeg ganske stille om et par uldne underbenklæder kunne bruges, men manden ønsker sig en ny ulden striktrøje i stedet for. Jeg har tidligere strikket nogen trøjer til ham og vil da gerne opfylde hans ønske.
Min dejlige mand ønsker sig en stribet trøje men ikke af multifarvet garn, hvilket jeg i første omgang tilbød for at spare tid, manden ønsker sig en trøje af Dansk Pelsuld i disse farver som nedenunder. Min mand hører til de meget beskedne mennesker, han ønsker ikke at pålægger mig yderligere arbejde.
Er du interesseret i disse farver kan jeg kun nævne at de vil være tilgængelige i butikken inden længe.




Jeg vil tænke som et stykke musik eller som et stykke poesi, jeg elsker min mand  derfor!

Du tænker sikkert hvordan kan manden grave i dette frostvejr, jaaaah, han SKAL og de har fundet en speciel skovl til dette frostarbejde.

Thursday, February 10, 2011

New look

Her til aften (læs efter butikkens lukketid) har jeg været hos frisøren.
Du kender det sikkert når ens frisør lukker og man skal finde en ny. Man vil jo ikke gå til en hvilken som helst. Jeg har været rådvild og her kom en god veninde mig til hjælp.
Jeg har fået mange gode råd om vask, føn, farvning og alt det som bare er godt at vide om hår. Selv mine meget buskede bryn har fået en omgang.
Det er helt sikkert min frisør vil fremover være Tanja fra Hair Design i Skjern. En meget kyndig kvinde.

Jeg har desværre ikke et billed.

Wednesday, February 09, 2011

Ensfarvet Kauni

Vejret idag har været et ok vejr. 
Da forretningen har fået nye forsyninger af Kauni ensfarvet og Kauni effekt ville jeg benyttet mig af det overskyet vejr til en billed serie.
Nu skal resten af eftermiddagen bruges til offfentliggørelse af billeder. 


Jeg har da også noget der skal pakkes til weekenden. Forretningen udstiller i Vejlby-Risskov hallerne den kommende weekend.

Tuesday, February 08, 2011

Strikkebøger

I formiddags kom posten med en lækker pakke.
Adskillige gode strikke-/hæklebøger og nogle engelske krimier.
Jeg skal nyde bøgerne. De skal studeres grundigt. 
Om lidt hopper jeg i seng med krimien "Her Royal Spyness" af Rhys Bowen samt et strikketøj.

Thursday, February 03, 2011

Vægtklasser

Det her handler ikke om brydning eller boksning. Dette handler om kvindelige former og BMI.
Når jeg skriver om dette emne er det kun fordi fedme og mega tynde kvinder er i fokus. Efter hvad jeg har forstået er normalen på 25.
Forleden fik vi her i familien regnet vore BMI ud.
Mit BMI var og er stadig 21.
Selvfølgelig er jeg blevet inspireret af al den snak om modellers vægt.
Ikke fordi jeg selv nogen sinde har lidt af spisevægring men jeg hører til de mennesker som bare er tynde og jeg har altid været tynd.

Jeg har fundet et billede af mig selv da jeg var ca 18 år vægten var ikke mere end 48 kg og dengang var jeg 176 cm høj. Billedet er fra ca 72 - 73. Dengang havde jeg målene til at blive model.
Jeg hørte til dem som kunne spise alt uden vægtøgning. Var det til irritation for mine søskende, det tror jeg.

Tuesday, February 01, 2011

Mine bedste nyhedsbreve

Dem går du måske glip af?

Jeg har erfaret at der er fejl i mine nyhedsbreve. Jeg er  i gang med at rette fejlene. Du har måske fået en mail hvor afsender er test, ja det er mig. Det indholder mine nyheder om udsalg i vores butik.
Har jeg haft lagt hovedet på hylden eller hvad sker der. Tag og vågn op kvinde. Hvor svært kan det nu være at rette sådan nogle enkle fejl?

Garnudsalg

Du har mulighed for at erhverve lækre strikkegarner til næsten ingen penge.

Har du lyst til en lækker helulden ponchoe i tidens farver?

Det er stadig vinter og vi kan stadig strikke huer og tørklæder ligesom den nedenfor.

En markedstaske fra Namaste.

Du finder det hele hos Uldgården.

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails