Monday, April 17, 2006

Forårsvejr og nye roser.

Nu kom det gode vejr endelig - hvilket betyder travlhed i haven - for planter og mennesker. Den første påskelilje er ved at blomstre, der går ikke længe førend mine hyacinther blomstrer. Mine riddersporer som jeg selv i sin tid har sået, er spiret frem. De giver læ for mine roser.
Jeg har købt nogle flere roser , jeg elsker roser, specielt historiske og gamle roser.
Jeg har på nuværende tidspunkt Rose de Resht, Rose des quatre saisons, Louise Odier og af moderne roser Rosa Queen Elisabeth og Flammentanz.

De nye roser jeg har anskaffet mig er Louise Odier og Queen
Elisabeth.Det bliver spændende at se hvor meget de fylder - det kan jo være jeg køber nogle flere næste år.



Jeg har i mange år ønsket mig et valnøddetræ, nu har jeg fået et og det er blevet plantet. Nu får jeg valnødder om ca. 20 - 30 år. HiHiHi det kan jeg sagtens vente på. Af hensyn til den unge mand der slår mit græs og af hensyn til valnøddetræet er der blevet lagt nogle mursten, der kan køres på.

Det er lige ved at være en haveside mere end om mit strik, men vejret gør mig haveglad.
Jeg strikker stadig på mit GAAA tæppe. Jeg er næsten færdig med første april firkant.

No comments:

LinkWithin

Related Posts with Thumbnails